færdselspsykologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

færdselspsykologi, trafikpsykologi, anvendt psykologisk disciplin, som behandler trafiksikkerhed med udgangspunkt i en psykologisk analyse af de forhold, der ligger til grund for trafikanternes adfærd. Trafiksikkerheden er helt afhængig af den individuelle trafikants bedømmelse af, hvordan forskellige trafikmiljøers fremkommelighed kan udnyttes, uden at sikkerheden sættes over styr. Trafikanternes bedømmelser baseres på den information, trafikmiljøet indeholder, og påvirkes af trafikanternes holdninger, mål og forudsætninger for at opfatte, forstå og bruge informationen. Færdselspsykologi omfatter både analyse af trafikkens krav til trafikanterne og af trafikanternes forudsætninger for at opfylde disse. Praktisk bruges færdselspsykologi ved udformning af køretøjer og trafikmiljøer og ved holdningspåvirkning og uddannelse af trafikanter. Mange færdselspsykologiske studier har specielt omhandlet bilføreres informationsbehandling; allerede i 1938 offentliggjorde den amerikanske psykolog J.J. Gibson en undersøgelse af synsindtrykkets betydning for bedømmelsen af sikkerhedsmargenen under bilkørsel. Flere studier af bilføreres bedømmelser af hastigheder, afstande og kritiske tidsintervaller har vist, at evnen til at foretage disse direkte bedømmelser er begrænset, selv når synsforholdene er gode.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
Harms
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki