familie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Familie. Lucas Cranach d.æ. Den hellige familie; maleri. Akademie der Bildenden Künste, Wien. Motivet med den hellige Anna, hendes tre mænd, deres døtre, svigersønner og børnebørn var almindeligt i 1400-1500-t.s kunst. Anna, klædt i rødt og grønt, sidder i midten med Jesusbarnet på skødet og datteren Maria ved sin side. I 1500-t. blev familielivet mere lukket om sig selv og de nære, private relationer. Samtidig kom barnet i fokus som modtager af forældrenes omsorg og opdragelse. Ud af middelalderens mere omfattende sociale kollektivitet kommer kernefamilien til syne.

familie, i Danmark en social gruppe, der består af to generationer, forældre og børn, der normalt lever i samme husstand. Børn regnes i denne sammenhæng som personer under 26 år.

Der kan være afvigelser fra en sådan grundmodel af en familie, fx eneforsørgerfamilien, den nydannede familie eller familien, hvor børnene ikke for øjeblikket lever i hjemmet.

Men husstanden med kun én person eller med andre former for slægtsrelationer (fx ældre søskende, der bor sammen) opfattes i Danmark ikke som en egentlig familie i modsætning til flere andre steder i den vestlige verden, fx USA.

Det centrale i familiebegrebet er, at der er tale om en social gruppe med livslange relationer og med intense og tætte gensidige følelser, bl.a. kærlighed, omsorg, afhængighed, tilknytning og indlevelse (identifikation) mellem børn og forældre og forældre indbyrdes, men også følelser som vrede, had, sorg og tab.

De intense familiefølelser har karakter af ubetingethed og hviler på en grundlæggende, ofte moralsk anskuet forpligtelse og loyalitet.

Roller og relationer i familien

Følelserne i familien er forankret i to former for basale sociale relationer, nemlig par-relationen mellem forældrene indbyrdes og voksen-barn-relationen mellem forældrene og barnet.

Familien er dermed også en gruppe, hvor der på grundlag af de basale følelser og relationer udvikles særlige typer af sociale roller. De omtales som tilskrevne, fordi man opnår sin position i kraft af selve tilblivelseshistorien: mor, far, søn og datter. Disse roller er ikke valgt i almindelig forstand og står i modsætning til erhvervede roller, som man kvalificerer sig til i kraft af præstationer.

Roller defineres bl.a. på grundlag af sociale normer, og på tværs af langt de fleste kulturer er der til børne- og forældrerollerne knyttet særlige normer i form af sociale rettigheder, forpligtelser og begrænsninger. Børn, indtil en vis alder, nyder således en udstrakt beskyttelse.

Forældrene har visse rettigheder mht. magt. De tillægges normalt et særligt ansvar, og de begrænses mht. deres seksuelle relationer i forhold til barnet. Restriktionerne på det seksuelle område omtales ofte som incestforbud.

Forældre-barn-relationerne i familien har været gjort til genstand for megen psykologisk forskning og teoridannelse. Resultaterne af denne forskning er en klar påvisning af den umådelige betydning af en positiv forældre-barn kontakt i særlig de første leveår.

Her dannes en række grundlæggende holdninger og personlighedstræk hos barnet, der bliver bestemmende for det senere udviklingsforløb. De holdninger, der i et godt forældre-barn-forhold indlæres i de første år, drejer sig om tillid til verden omkring én, selvtillid og initiativ.

Forældre-barn-relationerne er således grundlaget for den dybe påvirkning, der finder sted i familien. Det er en påvirkning, der i faglitteraturen omtales som opdragelse eller socialisering. Her skal man imidlertid medinddrage, at der altid er tale om gensidig påvirkning: Børn påvirker også deres forældre, et forhold, der er omtalt som omvendt socialisering.

Betragtet i et kortere historisk forløb er det påvist, at børneopdragelsen er mindre streng (restriktiv) i det moderne samfund sammenlignet med for blot et par generationer siden.

Børn mere i slutningen af 1900-t., hvor vægten i højere grad lægges på børnenes selvstændighed end på overholdelsen af moral og pligter. Disse ændringer i opdragelsesmønstre udspringer af generelle samfundsmæssige ændringer i retning af større individualisme på bekostning af tradition og konformitet.

Forældrenes store betydning for barnets tidligste udvikling understreges også i de tilfælde, hvor de ikke lever op til forældrerollens krav. Der kan her fx forekomme overgreb eller svigt i den følelsesmæssige kontakt til børnene. Et centralt begreb har i den forbindelse været omsorgssvigt — både fysisk og psykisk.

Kernefamilien

Den moderne familie betegnes som en kernefamilie, dvs. at husstanden alene omfatter en kerne bestående af forældre og børn og ikke andre slægtninge som fx bedsteforældre. I modsætning til gængs opfattelse er kernefamilien historisk set imidlertid ikke en ny og moderne familietype.

Undersøgelser i bl.a. England har påvist, at så langt tilbage som i 1500-t. var kernefamilien den mest udbredte familieform. Danske undersøgelser har bekræftet disse resultater.

Antagelsen om, at der lige forud for vores tid var udbredt forekomst af udvidede familier, har således vist sig at være forkert. En sådan type af familier var også tidligere sjældne, ikke mindst pga. den korte levetid, der betød, at den ældre generation ofte kun fik få år på aftægt.

Familien som en relativt lukket og privat lille enhed er heller ikke af ny dato. Den franske historiker Philippe Ariés har i sine analyser af samtidige tekster og billeder vist, at der gennem 1500-t. skete en gradvis ændring af familien.

Den blev mere indadvendt og fik en ny funktion som et sted for nære følelser og intimitet. I samme periode blev, ifølge Ariés, barndommen opdaget som en særlig betydningsfuld periode i menneskets udvikling.

Opdagelsen af barndommen og udviklingen af den lukkede private familie hører sammen og er blevet kaldt en "langsom og dyb revolution" (Ariés) af middelalderens åbne og mere offentlige fællesskab.

Arbejdslivets indflydelse på familien og dens funktion

I den nyere historiske udvikling har familien gennemløbet to andre dramatiske "revolutioner", inden den får den form, vi kender i slutningen af 1900-t. Den første af disse familierevolutioner skete i forbindelse med industrialiseringen i 1800-t.

Lønarbejderfamilien blev udbredt som familieform og afløste den produktionsfamilie, der enten hvilede på et landbrug, et håndværk eller blot en mindre, hjemlig produktion til husbehov. Det betød en ændring af familiens funktioner, hvor især faderens produktive arbejde nu fandt sted uden for familien.

Dette er beskrevet som et funktionstab: Familien skulle ikke mere selv skabe sit eget grundlag i elementær og direkte forstand. I stedet fik familien i højere grad den følelsesmæssige funktion at udvikle og stabilisere både voksne og børn, så de kunne indgå i produktive processer uden for familien. Det vil sige en ændring fra produktive til reproduktive funktioner.

En anden revolution i familien fandt sted et lille hundrede år senere. Den handler om kvindernes og her især mødrenes udbredte tilknytning til arbejdsmarkedet.

I årene mellem 1. og 2. Verdenskrig var det et almindeligt familiemønster blandt især middelklassefamilier, at mødrene holdt op med at arbejde uden for hjemmet eller holdt en pause i deres erhvervsarbejde, når de fik det første eller det andet barn.

Dette mønster har ændret sig, sådan at kvinder fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet, selvom de får børn, og omfanget af deres ugentlige arbejdstid uden for hjemmet er tæt på mændenes.

Denne moderne revolution i familien betyder en ændring af forældrenes indbyrdes afstemte roller. I den gamle familie var rollerne forskellige og gensidigt supplerende hinanden: udearbejdende far og hjemmegående mor.

Dette forhold mellem rollerne betegnes som komplementært. Faderen er her den aktivitetsorienterede og strukturerende (det instrumentelle), mens moderen i højere grad står for det følelsesmæssige og fortrolige (det ekspressive).

I den moderne familie er forholdet mellem forældrerollerne mere lige (ens), hvad angår uddannelse og erhvervsarbejde: De karakteriseres som symmetriske. Dette indebærer imidlertid ikke umiddelbart, at det hjemlige husarbejde så også deles ligeligt mellem ægtefællerne i den moderne familie.

Danske undersøgelser peger i retning af, at parterne på hjemmefronten stadig i overvejende grad er orienteret i retning af en komplementaritet, hvor kvinden bærer langt den største del af husarbejdet. Men der kan spores ændringer, ikke mindst i unge familier, hvor ægtefællerne deles mere ligeligt om både børnepasning og det almindelige husarbejde.

Denne udvikling frem mod en moderne, symmetrisk familie foregår ikke med samme hastighed i alle sociale lag af befolkningen. Der er fx forskel på familieformerne afhængigt af social klasse.

I arbejderfamilien er rollerne ofte mere traditionelt orienteret i retning af komplementaritet, med udtalt rollefordeling i det hjemlige husarbejde, mens de i middelklassefamilien er mere symmetriske og indstillet på nært fællesskab.

Familiers grad af lukkethed-åbenhed over for verden udenom varierer også med social baggrund.

I arbejderfamilien er der tale om relativ åbenhed udadtil, for mandens vedkommende over for arbejdskammeraterne, for kvindens vedkommende i forhold til hendes egen familie.

I middelklassefamilien er der derimod ikke tale om en udstrakt åbenhed over for det sociale netværk, hverken kolleger eller slægt.

Dette er udtrykt sådan, at de to familietyper udvikler forskellig solidaritet, afhængig af den sociale nødvendighed, de befinder sig i.

Arbejderfamilien udvikler en ydre solidaritet for at styrke sine chancer for at overleve på et arbejdsmarked i forhold til en arbejdsgiver, middelklassefamilien derimod udvikler en indre solidaritet, der lægger op til at styrke konkurrencen med andre familier om goder og fordele.

Den moderne familie

I 1983 var det årlige fødselstal i Danmark på omkring 50.000. I årene herefter har tallet været stigende; i midten af 1990'erne fødtes knap 70.000 børn om året, hvilket svarer til omkring 1,9 barn pr. kvinde, altså noget under det niveau, hvor landet kan reproducere sit befolkningstal.

En mere præcis måde at opgøre fertiliteten på er imidlertid at se på antallet af levendefødte børn pr. tusinde kvinder i den såkaldte fødedygtige alder (15-49 år). Dette nettoreproduktionstal var i 1989 på 777, og i 1994 på 871. Derefter har tallet været svagt faldende og var i 1999 på 838.

Det vil sige, at den stigning i fertilitet, Danmark gennem adskillige år har fremvist, synes at være under opbremsning. Ser man på fertiliteten i forhold til kvindens alder, er der siden 1981 især sket et fald i fertiliteten for 20-24 årige kvinder, mens derimod kvinder i 30'erne har haft en stigende fertilitet.

Sagt på en anden måde: Kvinder bliver ældre og ældre, før de får deres børn.

Den opløste familie

Denne udvikling af familien og parforholdet har imidlertid også gjort familien sårbar. Hvis det følelsesmæssige grundlag ikke mere eksisterer, står parforholdet uden egentlig begrundelse. Og i modsætning til, hvad der gjaldt for et ægteskab i fx 1960'erne, eksisterer der heller ikke længere den sociale kontrol mht. værdier og normer, der tidligere holdt et ægteskab på plads.

Derfor er der i 1990'erne langt større tilbøjelighed til skilsmisse eller opløsning af parforholdet. Omkring hvert fjerde barn mellem 0 og 18 år har i 1995 oplevet, at forældrene er gået fra hinanden, men andelen af skilsmisser/paropløsninger er stigende, og et skøn peger i retning af, at i det første tiår af 2000-t. er det snarere hen mod en tredjedel af børnene, der har oplevet en skilsmisse eller opløsning af deres forældres parforhold.

Børns reaktioner på skilsmisse er belyst i mange undersøgelser, herunder i Danmark, Sverige, Norge og USA. Resultaterne peger på, at børn varierer meget i deres reaktionsmønster, afhængigt af deres alder på tidspunktet for skilsmissen, familielivet, der gik forud for skilsmissen, og måden, forældrene går fra hinanden på.

Det sidste drejer sig bl.a. om intensiteten og varigheden af konflikterne imellem forældrene efter skilsmissen. For en del børn, måske knap en tredjedel, er der tale om, at skilsmissen kan indebære en forbedring af deres livssituation; de får et mere harmonisk forhold til forældrene, og de kommer ud af en række konfliktfyldte forhold i familien.

For en anden gruppe børn, også måske en lille tredjedel, er skilsmissen noget, de kommer igennem efter en vis tids bearbejdning. Ikke uden svære problemer og oplevelser af tab, men de kommer så meget igennem problemerne, at de får tingene på afstand og kan forholde sig positivt til tilværelsen igen.

For den sidste, måske store, tredjedel er der formentlig tale om at skulle leve med tab og sorg i årevis, måske livslangt. Det er børn, der ikke får bearbejdet problemerne, og evt. mister kontakten med deres far. Skal børn undgå at blive tabere i en skilsmisse, må forældrene bevare forældreskabet, selvom de opgiver ægteskabet.

Den socialt belastede familie

Familien i det moderne samfund er ikke kun sårbar mht. eventuel familieopløsning. Den udsættes også for en række såkaldte sociale belastninger, der kan føre til krise eller sammenbrud i familien.

Blandt de mulige belastninger hører arbejdsløshed, dårlige social-økonomiske vilkår samt langvarig sygdom og dødsfald. Som følgevirkninger ses misbrug af fx alkohol, overgreb og vold.

Familiernes beredskab mht. at møde belastninger er forskellige, men typiske forløb vil være, at den socialt belastede familie i første række forskanser sig bag sine egne grænser udadtil i et forsøg på at klare krisen gennem en mobilisering af resurserne.

Hvis dette ikke lykkes, kan næste fase være et begyndende sammenbrud af parrelationen, måske ledsaget af synlige sociale og psykologiske følgevirkninger (fx depression, misbrug).

Ofte vil professionel hjælp eller støtte tage sin begyndelse i denne periode. Afhængigt af virkningen af denne indsats kan næste fase være en opløsning af familien som sammenhængende enhed og krisehjælp til et eller flere medlemmer af familien.

Vanskelighederne med indsatsen over for den socialt belastede familie er bl.a., at der hyppigt er tale om en tæt kobling mellem samfundsmæssige og psykologiske forhold i et forløb over tid.

Det betyder, at familier med på forhånd få sociale og materielle resurser også er tilbøjelige til at udvikle begrænset modstandskraft hos deres medlemmer.

Derfor ser man en (negativ) social arv, hvor sociale belastninger videreføres fra den ene generation til den næste. De synlige tegn på en sådan social arv er bl.a. begrænset uddannelse. På et psykologisk plan drejer social arv sig fx om manglende selvværd.

Internationalt perspektiv

Den skandinaviske familietype, hvor begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvor kvinderne satser på en personlig uddannelsesbaseret karriere, hvor der er høj skilsmisse- eller opløsningsfrekvens, og hvor børnene passes uden for hjemmet i en offentlig dagpasning, bliver gradvis dominerende i de fleste vesteuropæiske lande, især koncentreret omkring de mest urbaniserede områder.

Den generelle tendens på familieområdet går således i retning af symmetriske forældreroller med tætte følelsesmæssige relationer, en mindre restriktiv børneopdragelse — og en relativt høj opløsningsfrekvens.

Læs også om andre familieformer.

Underemner

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Familie. En undersøgelse viser, at familielivet, trods mere fritid og flere tekniske hjælpemidler, er langt mere forjaget end tidligere. Jeg får desværre ikke talt med dig i aften. Båndoptageren er gået i stykker. Bo Bojesens kommentar i Politiken 17.3.1989 til den moderne aftalefamilie.

© Dette billede må du ...

Familie. Lucas Cranach d.æ. Den hellige familie; maleri. Akademie der Bildenden Künste, Wien. Motivet med den hellige Anna, hendes tre mænd, deres døtre, svigersønner og børnebørn var almindeligt i 1400-1500-t.s kunst. Anna, klædt i rødt og grønt, sidder i midten med Jesusbarnet på skødet og datteren Maria ved sin side. I 1500-t. blev familielivet mere lukket om sig selv og de nære, private relationer. Samtidig kom barnet i fokus som modtager af forældrenes omsorg og opdragelse. Ud af middelalderens mere omfattende sociale kollektivitet kommer kernefamilien til syne.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Jørn Busch Olsen
13/01/2010
Redaktionen
17/02/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
PSJ
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki