moderskab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

 

moderskab, det forhold at være eller blive mor — at skulle føde eller have født børn.

Dyrkelse af moderskabet og den kvindelige frugtbarhed ses i de fleste kulturer i mange tidsperioder. Mytologiske og religiøse moderfigurer forekommer således i næsten alle antikkens religioner, ofte som gudinder for frugtbarhed og som beskyttere af mødre i almindelighed, men også som moder for guder, mennesker og den vilde natur som Magna Mater i romersk, græsk og orientalsk kultur.

Det menneskelige moderskab omfatter besvangring/befrugtning af kvindens æg, graviditet med fostrets udvikling i kvindens krop, barnets fødsel, diegivning og traditionelt også omsorg for og pleje af barnet. Biologisk og genetisk moderskab har indtil vor tid været sammenfaldende. De seneste årtiers tekniske udvikling med mulighed for at befrugte kvindens æg uden for livmoderen og implantere det befrugtede æg i en anden kvindes livmoder kan dog give anledning til at skelne.

I moderskabets udviklingsproces indgår for den enkelte kvinde de biologiske, hormonale og fysiologiske ændringer i et samspil med psykologiske og sociale processer, der stammer fra kvindens hidtidige udvikling samt forhold i hendes aktuelle tilværelse. Variationer i antallet af børn, der fødes såvel i hver enkelt familie som i befolkningen som helhed, og variationer i ammefrekvens (hvor mange kvinder der ammer, og hvor længe) afspejler desuden samfundsforhold og samfundsnormer.

Det er et stadigt og kontroversielt spørgsmål, hvordan man skal vægte de biologiske forhold ved moderskabet i forhold til de psykologiske, sociale og kulturelle, når det gælder moderens relation til barnet. De tydelige fysiologiske og hormonelle processer i forbindelse med graviditet, fødsel og diegivning har ofte ført til en antagelse af et moderinstinkt analogt med andre pattedyrs yngelpleje og instinktive adfærd; en analogi, der ligesom på andre områder i menneskets eksistens må opfattes som utilstrækkelig.

En række reaktioner hos både mor og barn i forbindelse med barnets gråd, barnets og moderens lugt, brystvortens form, barnets sutterefleks m.m. antages dog at være af biologisk natur med gensidig tiltrækning og kontakt som resultat. Den herved fremkomne stimulation fremmer en psykosocial adfærd hos begge, som vil sikre barnet den omsorg, det behøver.

For en psykologisk betragtning er moderskab et komplekst fænomen. Moderens kapacitet til i nogen grad at opfatte fostret og spædbarnet som en kropslig del af sig selv, samtidig med at hun har en evne til at frigøre barnet og overføre det kropslige tilhørsforhold til barnet selv i dets tidlige udvikling, gør det nødvendigt, at hun har fleksible oplevelser af grænser både fysisk og psykisk.

Enkelte psykoanalytiske forfattere, bl.a. den britiske børnelæge Donald W. Winnicott, har beskrevet den tilstand af optagethed af barnet, som det tidlige moderskab medfører for kvinden. Han karakteriserer tilstanden som så speciel, at hvis den ikke var så hensigtsmæssig i forhold til barnets overlevelse, ville den blive betragtet som sygdom.

Moderskab er i såvel faglitteratur som skønlitteratur traditionelt tilskrevet visse værdsatte egenskaber som moderkærlighed, omsorg, ømhed, tålmodighed, hengivenhed. Kvaliteten af moderlig omsorg anses i vore dage for at have stor indflydelse på barnets psyko-sociale udvikling, et forhold, der understreges af iagttagelser af dårlig trivsel og mangelfuld udvikling hos børn, der ikke har modtaget tidlig omsorg i tilstrækkelig grad eller af utilstrækkelig kvalitet. For 10-15% af kvinder er omstillingen til moderskab forbundet med så store psykiske vanskeligheder, ofte af depressiv art, at deres og børnenes tilværelse er negativt præget heraf.

Nyere forskning i spædbarnets kapaciteter og aktive deltagelse i og påvirkning af det tidlige samspil har samtidig nuanceret synet på den voksne parts bidrag. Den understreger kvaliteter, som en voksen må være i besiddelse af for at opfatte et spædbarns udtryk for dets behov og for at indgå i en gensidigt udviklende dialog. Den voksnes bidrag kan beskrives ud fra dimensioner af sensitivitet, lydhørhed og engageret opmærksomhed.

Disse kvaliteter er ikke nødvendigvis knyttet til de biologiske aspekter ved moderskabet såsom graviditet, fødsel og diegivning, men kan ses hos begge køn og hos forældre, der har opnået forældreskab ved adoption. At moderskabets fysiologiske funktioner kan virke fremmende på en tilstand af sensitivitet over for det spæde barn, er dog stadig en opfattelse, der er overvejende enighed om i psykologiske teoridannelser.

Ligeledes er der enighed om, at der i børns udviklings- og socialiseringsproces er kønsspecifikke opdragelsesforhold, der influerer pigers udvikling mod moderskab.

Frivillighed mht. moderskab er i vore dage understøttet af tilgang til prævention og adgang til fri (selvbestemt) abort, sidstnævnte ved lov af 1973.

Beskyttelse af moderskabet kan ses i lovgivning, som vedrører forbud mod afskedigelse af kvinder pga. graviditet, og ved kvinders ret til barselsorlov før og efter fødsel.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/05/2012
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
HMu
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki