psykologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Psykologi. Alfred Lehmann ved forsøgsopstilling med hukommelsestromle, beregnet på fremvisning af materiale ved indlærings-, hukommelses- og associationsforsøg.

/files/23568/=ud_a_12596.mp3?revision=2

psykologi, læren eller videnskaben om organismers psyke eller om det mentale livs foreteelser, som det kommer til udtryk i menneskers tanker, følelser, behov, erindringer, holdninger, fantasi, drømme, handling, adfærd og praktisk virksomhed såvel som disse foreteelsers forbindelser til deres biologiske grundlag og kulturelle, samfundsmæssige og sociale påvirkninger og betingelser.

Ordet psykologi kommer af psyko- og -logi.

Psykologien undersøger dels det mentale liv på den særegne måde, som det forekommer hos det enkelte menneske, dels på de mere generelle måder, det forekommer hos afgrænsede grupper af mennesker eller hos alle mennesker.

Historie

Indtil 1800-t. betragtedes psykologien som en del af filosofien med rødder tilbage til den græske antik samt som en del af lægevidenskaben, specielt i udforskningen af nervesystemet.

"Kend dig selv" skal der efter sigende have været mejslet over indgangsportalen til templet for oraklet i Delfi i Grækenland, og skønt denne opfordring eller påmindelse næppe betød helt det samme for datiden som for os, er ønsket om at forstå menneskets mentale liv af ærværdig ælde, dog formentlig forudgået af bestræbelsen på at begribe naturens indretning.

Platons 2500 år gamle skrifter er rige psykologiske kilder, og hans samtidige Aristoteles forfattede en endnu i dag bemærkelsesværdig afhandling Om sjælen, men alle filosofiske hovedskikkelser i Vestens kundskabshistorie har beskæftiget sig med psykologiske emner, og mange nutidige filosoffer gør det stadig som en selvfølgelig del af deres tænkning. Det gør vi alle i hverdagen, især når den giver os problemer.

Platon. Romersk marmorkopi efter et græsk originalportræt.

Platon. Romersk marmorkopi efter et græsk originalportræt.

Dateringen af psykologiens grundlæggelse som selvstændig akademisk videnskab uafhængig af filosofien, men stadig i forbindelse med denne og med fysiologien, sættes gerne til året 1879, da Wilhelm Wundt åbnede et psykologisk institut ved universitetet i Leipzig.

Her analyseredes oplevelsers og bevidsthedens grundlæggende elementer og deres kombination til sammensatte mentale strukturer samt deres fysiologiske fundament. Metoderne var eksperimentelle, især introspektion. Psykologien søgte at erkende på en empirisk eller erfaringsvidenskabelig snarere end en filosofisk måde. Forskere fra hele verden flokkedes i Leipzig for at blive indviet i den nye videnskab.

Det betyder dog ikke, at psykologien og filosofien med ét blev uforenelige kundskabsfelter (dansk psykologi har fx altid bevaret et betydeligt islæt af filosofi).

Blandt andre af psykologiens indflydelsesrige skikkelser i datidens Tyskland kan nævnes Gustav Fechner, som det også er almindeligt at nævne som psykologiens grundlægger forud for Wundt samt Hermann Ebbinghaus og Georg Müller (1850-1934).

I Amerika havde evolutionslæren gjort indtryk i sidste halvdel af 1800-t., hvorfor man i sammenhæng med den såkaldt pragmatiske filosofi her anlagde et funktionalistisk synspunkt på psykologien.

Det vil sige, at det mentale livs kapaciteter og dispositioner blev forstået dels som processer snarere end som elementer og som kombinerede strukturer af elementer (som tilfældet var i Leipzig), dels som redskaber til formidling af den biologiske organismes tilpasning til og håndtering af livsmiljøet.

Efter et besøg hos Wundt oprettede William James et psykologisk institut ved Harvard University, og af hans samtidige kan nævnes John Dewey, James Cattell og Granville Hall samt i England Francis Galton.

Et årti ind i 1900-t. blev disse opfattelser af psykologien anfægtet i USA af behaviorismen, foregrebet af den russiske fysiolog Ivan Pavlov og den amerikanske psykolog Edward L. Thorndike.

Behaviorismen ved først John B. Watson og senere blandt andre Clark Leonard Hull og B.F. Skinner delte det funktionalistiske standpunkt, men mente, at det mentale liv ikke kunne udforskes med tilstrækkelig videnskabelig objektivitet, og foreslog derfor, at psykologien skulle undersøge den adfærd, der fremkommer som reaktion på påvirkninger (stimuli), fordi adfærden kan iagttages direkte og systematisk samt i vid udstrækning måles præcist og dermed forudsiges og kontrolleres.

Det gælder ikke mindst for dyrs vedkommende, fordi disse kan udsættes for eksperimentelle forhold, der ville være forkastelige med mennesker, hvorfor dyreforsøg kom til at spille en betydelig rolle i behaviorismen. Denne retning beskæftigede sig især med indlæring af adfærd som betingning eller forstærkning af stimulus-respons-sekvenser.

Behaviorismen dominerede amerikansk psykologi og dermed i kraft af dennes omfang og gennemslagskraft psykologien overhovedet gennem et halvt århundrede, men fik dog efterhånden konkurrence fra retninger som gestaltpsykologi, fænomenologisk psykologi, humanistisk psykologi, eksistentialistisk psykologi, marxistisk psykologi mfl.

Sigmund Freud. Foto fra 1921.

Sigmund Freud. Foto fra 1921.

Uden for den akademiske psykologi fremlagde Sigmund Freud fra slutningen af 1800-t. sin psykoanalyse om drifternes konfliktskabende dynamik og personlighedens natur. Freud indtog også et funktionalistisk standpunkt, men anså det for særlig vigtigt at undersøge den ubevidste del af psyken og årsagerne til, at nogle eller måske de fleste mentale foreteelser er ubevidste.

Denne retning blev til en begyndelse ikke vel modtaget, men fik siden betydelig indflydelse også uden for psykologien på fx litteratur og pædagogik samt dagligdagens opfattelse af motiver og tanker. Af Freuds teori udsprang en række psykoanalytiske retninger som fx analytisk psykologi og egopsykologi.

Fra og med 1960'erne er kognitionspsykologi, som både er en retning og et fagområde, blevet en udbredt skoledannelse, forudgået af bl.a. den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin og den amerikanske psykolog Edward C. Tolman.

Denne retning, hvori blandt andre de amerikanske psykologer Jerome S. Bruner og Ulric Neisser samt den franske psykolog Jean Piaget var foregangsmænd, har bl.a. bragt studiet af bevidsthedsprocesser tilbage som et tema i psykologien (hvilket de dog altid forblev i dansk psykologi), om end udforsket på andre måder end hos Wundt.

Med få undtagelser vil de fleste nutidige psykologer næppe identificere sig fuldt ud med blot én af de her nævnte retninger. Moderne psykologi er bredere og har i nogen grad lagt "ismerne" og skoledannelserne bag sig, idet den viderefører det bedste fra flere teorier og metoder.

Dansk psykologi

Søren Kierkegaard undlod bevidst at lade sine ansigtstræk forevige; hans udseende ville blot distrahere eftertidens læsning af forfatterskabet. I en periode mod slutningen af sit liv blev han uden at vide det dagligt iagttaget på sin spadseretur i Københavns gader af den unge xylograf Hans Peter Hansen (1829-99). Fra sit vindue i en høj stue eller mezzaninetage tegnede Hans Peter Hansen ham fra en let skrå vinkel. Kierkegaard er sommerligt klædt med bredskygget hat og uden overfrakke. Blyantstegningen er udført enten i 1853 eller i 1855, den 42-årige filosofs sidste sommer. Det formentlig vellignende portræt, der var i privateje indtil 1984, findes på Frederiksborgmuseet.

I Danmark varetoges psykologien i 1800-t. også af filosoffer, hvoraf især skal nævnes Søren Kierkegaard, og mere systematisk af Harald Høffding, indtil Alfred Lehmann efter studier hos Wundt i 1886 grundlagde et eksperimentelt psykologisk institut ved Københavns Universitet og 1918 indførte et magisterstudium i psykologi ved det humanistiske fakultet. Han efterfulgtes i 1922 af Edgar Rubin.

Først i 1944 oprettedes en uddannelse til psykologisk embedseksamen, som giver ret til titlen cand.psych. (candidatus psychologicus). Denne uddannelse blev stærkt revideret i 1960 og flere gange siden hen. Den indførtes ved Aarhus Universitet under det samfundsvidenskabelige fakultet i 1968.

I 1990'erne består denne meget søgte uddannelse af to dele, en bachelorgrad efter tre års normeret studietid af især den almene psykologi og en kandidatgrad efter yderligere to års normeret studietid af især den anvendte psykologi. De fleste bruger dog mere end fem år på uddannelsen, hvorefter nogle supplerer med yderligere tre års forskeruddannelse afsluttet med en ph.d.-grad. I 1998 påbegyndtes en psykologiuddannelse op til bachelorgraden ved Aalborg Universitet.

I 1965 oprettedes en eksamen som cand.pæd.psych. ved Danmarks Lærerhøjskole i København. Der gives desuden undervisning i psykologi ved Roskilde Universitetscenter, og psykologi indgår som undervisningsfag ved en række mellemlange videregående uddannelser (fx sygeplejeskoler og seminarier).

Der udføres tillige psykologisk forskning andre steder end på læreanstalterne, fx ved hospitaler og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kvantitativt set kan den psykologiske forskning i Danmark næppe siges at være helt så omfattende som i de øvrige skandinaviske nationer, men den psykologiske professionsdækning inden for forskellige offentlige sektorer hører formodentlig til den mest udbyggede i verden i forhold til landets indbyggertal.

I de senere år er antallet af privatpraktiserende psykologer desuden steget markant og forventes yderligere øget fremover.

Fagområder

Der findes ingen officielt vedtaget klassifikation af psykologiens fagområder eller discipliner, hvilket også er vanskeligt, da mange områder griber ind i hinanden eller behandler samme temaer fra forskellige synsvinkler. For så vidt kunne der være lige så mange fagområder, som der findes menneskelige aktiviteter.

Nedenstående klassifikation i seks hovedområder suppleret med et antal mindre discipliner er den gængse i Danmark. De tre første er almenpsykologiske, hvilket vil sige, at de udforsker de grundlæggende principper og lovmæssigheder for det normale mentale liv, handling og adfærd. De tre næste er anvendt psykologiske, hvilket vil sige, at de udgør grundlaget for og udvikler metoder til de psykologiske professioners virke.

Disse undersøger problematiske forhold for det enkelte menneskes, gruppers eller organisationers vedkommende og medvirker til, at de pågældende kan forstå disse problemer og løse dem i lyset af deres sociale og samfundsmæssige sammenhænge og vilkår. Der er ingen skarpe grænser mellem fagfelterne, og de bygger på og gør brug af hinandens resultater.

1) Kognitionspsykologi omhandler de mentale processer og mekanismer, der ligger til grund for opbygningen, reguleringen og udøvelsen af handlinger, adfærd og erfaring gennem undersøgelsen af bl.a. sansning, perception, bevidsthed, viden, komplekse indlæringsprocesser, fantasi, hukommelse, begreber, kategorisering, tænkning, intelligens, kunstig intelligens, informationsbehandling, problemløsning, sprog, anlæg, evner, færdigheder og kreativitet.

2) Personlighedspsykologi og socialpsykologi omhandler vekselvirkningen mellem menneskets individuelt karakteristiske egenskaber og omgivelsernes sociale relationer gennem undersøgelse af bl.a. følelser, motivation, personlighedstræk, selv, identitet, holdning, norm, rolle, moral, værdier, kommunikation, gruppeprocesser, gruppedynamik, socialisering, institutionalisering og familiesystemer.

3) Udviklingspsykologi og herunder børnepsykologi og gerontopsykologi omhandler alle de ovenfor nævnte kognitive, personlighedsmæssige og sociale komponenter af det mentale liv gennem undersøgelsen af de medfødte og kulturelle processer og mekanismer, hvorved de dannes og ændres gennem individets livsløb fra fostertilværelse til død.

4) Arbejdspsykologi og herunder organisationspsykologi omhandler de psykologiske aspekter af forholdet mellem mennesket, arbejdet og organisationen gennem undersøgelsen af bl.a. erhvervsvalg og -karriere, arbejdsmotivation, personaleudvælgelse og -træning, kvalifikationer, udvikling af det psykosociale arbejdsmiljø, trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, arbejdsbetingede psykiske belastninger og stress, organisationers effektivitet og kvalitet, grænseflader mellem menneske og maskine, rådgivning og konsulentbistand til udvikling af ledelse og til løsning af samarbejdsproblemer af forskellig art.

5) Pædagogisk psykologi omhandler de psykologiske aspekter af opdragelse, læring og undervisning gennem undersøgelse af bl.a. deltagerforudsætninger, analyse og evaluering af kvalifikationer, viden, færdigheder, handlemuligheder og holdninger, indskoling, udskoling og erhvervsforberedelse, didaktik, den optimale læresituation, kompensatorisk undervisning, specialpædagogik, fritidssektoren og massemedier samt rådgivning og konsulentbistand til påvirkningsprocesser over for personer, grupper og systemer i forskellige uddannelses-, dag- og døgninstitutioner.

6) Klinisk psykologi, klinisk børnepsykologi og herunder psykoterapi, neuropsykologi, sundhedspsykologi og psykosomatik omhandler bl.a. mental sundhed eller normalitet og alle slags defekter eller patologier heri, rækkende fra lette forstyrrelser og fejltilpasning over stress og kriser til alvorlige sindslidelser og sygdomme eller patologier gennem undersøgelse af årsagerne til deres opståen (ætiologi), fremtræden, diagnose og forløb samt metoder til deres forebyggelse, afhjælpning og behandling individuelt, i familier eller i grupper.

7) Hertil kommer en række selvstændige discipliner og specialer dels inden for og dels som grænseområder til psykologien såsom fysiologisk psykologi (studiet af forholdet mellem det mentale liv og det neurokemiske system, som ligger til grund for det), komparativ psykologi og humanetologi (der sammenligner dyrs og menneskers adfærd), konstitutionslære (typologi), differentialpsykologi (måling af individuelle forskelle i fx intelligens og evner), adfærdsgenetik, evolutionær psykologi, sprogpsykologi, militærpsykologi, reklamepsykologi, forbrugerpsykologi, økologisk psykologi, parapsykologi mfl.

Desuden bidrager de psykologiske fagområder til en bred vifte af kundskabs- og praksisfelter uden for eller som grænseflader til psykologien. Mangfoldigheden af disse tværvidenskabelige forbindelser illustrerer, at psykologien kan opfattes som både en humanistisk videnskab, en samfundsvidenskab, en naturvidenskab og en sundheds- eller lægevidenskab, hvis betydning i det moderne samfund har været støt stigende siden dens grundlæggelse i 1800-t.

Se også feministisk psykologi.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Psykologi. Alfred Lehmann ved forsøgsopstilling med hukommelsestromle, beregnet på fremvisning af materiale ved indlærings-, hukommelses- og associationsforsøg.

© Dette billede må du ...

Psykologi. Forsøgslokale på Psykofysisk Laboratorium i Studiegården, København. Laboratoriet, der blev taget i brug 1916, var udstyret med eksperimentalpsykologiske apparater, som Alfred Lehmann, dansk psykologis grundlægger, havde erhvervet sig gennem de forudgående 30 år. Fotografi fra ca. 1916.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+ud_a_12596.mp3 (6.51 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Lone Selfort
20/03/2010
Jørn Busch Olsen
05/02/2010
Redaktionen
16/10/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
BKatz
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki