ungdom

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

 

ungdom, aldersperiode, der udgør overgangen mellem barndom og voksentilværelse. I daglig tale bruges begrebet ubesværet, men det er ikke uproblematisk at opfatte ungdom som et selvstændigt livsafsnit.

Socialhistorikere angiver således, at ungdom, ligesom barndom, er en historisk konstruktion, som først i de senere århundreder har fået selvstændig betydning.

Den samfundsmæssige udvikling har på forskellige måder nødvendiggjort, at overgangen til voksentilværelsen ikke alene kunne foregå gennem diverse overgangsriter, men knyttedes til en egentlig ungdomsperiode.

Socialhistorikeren John Gillis (f. 1939) forstår i sit pionerværk Youth and History (1974) ungdom som en signifikant social gruppe med en særlig samfundsmæssig position — en historisk udviklet og foranderlig størrelse.

Det er således ikke muligt at angive entydige start- og slutpunkter for ungdomsperioden. Afhængigt af perspektiv (fx juridisk, økonomisk, psykologisk, fysiologisk eller socialt) og historisk tidspunkt vil aldersafgrænsningen variere.

Fra begyndelsen af 1900-t. er overgangen til voksentilværelsen blevet knyttet til lønarbejde, stiftelse af familie og forældreskab. Ungdom som overgangsfase mellem barndom og voksentilværelse er således præget af grundlæggende forandringer i forhold til afhængighed og selvstændighed, forpligtethed og ansvarlighed. Disse forandringsprocesser foregår inden for fire forskellige institutionelle sammenhænge: familie, uddannelse, arbejde og fritid.

Såvel i Danmark som internationalt har fokus i opmærksomhed skiftet mellem disse institutioner op igennem især 1900-t. med en gennemgående tendens til, at det har været frygten for og problematiseringen af ungdomstilværelsen, der har styret både politiske og forskningsmæssige interesser.

Omvendt har der været en tilsvarende gennemgående tendens til idealisering af ungdom, hvilket især i slutningen af 1900-t. og begyndelsen af 2000-t. sætter et normativt præg inden for flere områder.

Ungdommelighed bliver således en generelt udbredt norm med appel langt ud over de unge selv, knyttet til idealiseringer af frihed, vitalitet og valgmuligheder.

I begyndelsen af 1900-t. var det især bekymringen for gryende generationskonflikter mellem den unge og forældrene, der satte fokus på ungdommen som psykologisk fænomen. Den amerikanske psykolog Granville Stanley Hall bliver ofte fremhævet som opfinderen af adolescensen, hvilket i denne sammenhæng refererer til de særlige psykiske processer, der ifølge Hall kendetegner ungdomstiden.

Det var i høj grad psykologiske problemstillinger knyttet til den enkelte unges løsrivelse og modningsproces i forhold til familien, der udgjorde tyngdepunktet. Pubertetsproblemer og de unges seksuelle udvikling udgjorde ligeledes en central problemstilling i denne periode.

Senere i århundredet udvidedes fokus, således at det ikke alene var forståelsen af mere individualiserede og private generationskonflikter i familien, der vakte bekymring.

Ungdomsgruppen blev i øget omfang betragtet ud fra et afvigerperspektiv. Grupper af unge, der hang på gadehjørner, ungdomsledighed, unge, der ikke indgik i "fornuftige" samfundsmæssige sammenhænge og i yderste konsekvens ungdomskriminalitet, blev fra slutningen af 1940'erne betragtet med stigende bekymring.

Den regeringsnedsatte Ungdomskommissionen bidrog i begyndelsen af 1950'erne for første gang med en officiel afdækning af ungdomssituationen i Danmark. Der formuleredes anbefalinger med henblik på forebyggelse af den såkaldte asociale ungdoms øgede kriminalitet, hvilket førte til oprettelse af ungdomsklubber som ny socialpædagogisk foranstaltning.

Arbejdsmarkedets stigende kompleksitet havde samtidig øget kvalifikationskravene, hvilket gjorde uddannelse til et mere centralt og længerevarende element i ungdommens transformationsproces. Dette førte til øget fokus på de unges uddannelsesmuligheder og på ungdomsuddannelsernes situation.

Forskningsmæssigt afspejles disse nye perspektiver på ungdom i øget interesse for ungdomskultur og subkultur, som teoretisk og empirisk blev viet stor opmærksomhed fra slutningen af 1950'erne, ligesom rekruttering, mobilitet og barrierer i forhold til uddannelse var temaer i en større undersøgelse gennemført af Socialforskningsinstituttet i midten af 1960'erne.

Bl.a. med afsæt i ungdomsuddannelses- og subkulturforskningen øgedes i de følgende årtier interessen for forskelle inden for ungdomsgruppen, knyttet til ikke mindst klasse-, køns- og etnicitetsmæssig baggrund.

Polariseringer i ungdomsgruppen tematiseredes i Regeringens Ungdomsudvalgs arbejde i 1980'erne og i de følgende årtier.

Omkring år 2000 synes nye temaer og problemstillinger at præge forståelsen af ungdomsperioden. Teknologiens og markedets udvikling placerer ungdom som en særdeles central medie- og modeforbrugende og -skabende gruppe, hvilket på samme tid vækker bekymring og idealiserer ungdommelighed langt ind i aldersgrupper og livssammenhænge, der normalt ikke relateres til ungdomskategorien.

Modernitetsforskere som Anthony Giddens og Ulrich Beck gør ungdomsperiodens afgrænsning mere glidende, idet de peger på, at det identitetsarbejde, der hidtil har udgjort et væsentligt element i defineringen af ungdom, nu er udstrakt til at være et permanent projekt i individets samlede livshistorie.

Selv afgrænsningsmarkører som stiftelse af familie, forældreskab og tilknytning til arbejdsmarkedet tilskrives en mere flydende, midlertidig og reversibel status, hvilket på den ene side tolkes som en forlængelse af ungdomsperioden, på den anden side ses som en ophævelse af klare skillelinjer mellem ungdoms- og voksentilværelse.

Interessen for ungdom har tendens til at række ud over ungdommen selv, idet den formbarhed, som traditionelt har været et specifikt kendetegn ved denne særlige og afgrænsede livshistoriske periode, mere og mere bliver et generelt krav og ideal for det moderne menneske. Formbarhed og personlig udvikling tenderer mod at blive et livslangt projekt.

Når der i begyndelsen af 2000-t. er en udtalt diffusitet omkring vurderingen af ungdomssituationen, kan det derfor siges at afspejle en generel uklarhed omkring det moderne menneskes situation.

En række klip om unge og deres forældre og om ungdomsoprørets berettigelse. Fra 1969/1970.

Læs også om ungdom i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Jørn Busch Olsen
29/03/2011
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
JKa
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki