grøn stær

grøn stær, glaukom, fællesbetegnelse for en gruppe øjensygdomme med ubalance imellem øjets indre tryk og blodgennemstrømning. Der opstår synsnerveskade, som medfører karakteristiske defekter i synsfeltet. Øjets forreste kammer mellem regnbuehinden og hornhinden indeholder en væske (kammervandet) til ernæring af linsen og hornhinden. Kammervandet dannes til stadighed i strålelegemet bag regnbuehinden, hvorfra det strømmer gennem pupillen og forlader øjet ved kammervinklen mellem regnbuehindens tilhæftning og øjets bindehinde. Se også øje.

Et normalt tryk i øjet kommer i stand ved, at der er en lille modstand mod udløbet af kammervandet. Ved en tillukning af kammervinklen (snævervinklet glaukom) kan det normale tryk i øjet på 10-20 mm Hg stige til over 50 mm Hg. Denne form for grøn stær forekommer oftest hos midaldrende og langsynede, og den er almindelig i Grønland og blandt asiatiske folkeslag pga. medfødt snæver kammervinkel. Ved en særlig hurtig trykstigning (akut glaukom) kan der forekomme rødme af øjets bindehinde tæt på regnbuehinden ledsaget af smerter i øjet og synsforstyrrelse i form af regnbuefarvede konturer (regnbuesyn).

Ved den mest almindelige form for grøn stær i Danmark er kammervinklen åben (åbenvinklet glaukom). Da trykstigningen her er langsomt indtrædende, udvikler denne sygdom sig langsomt og snigende og opdages ofte først, når der er opstået store og uoprettelige skader på synsnerven med tilsvarende defekter i synsfeltet. Ofte opdages defekten i synsfeltet ikke af patienten selv, fordi den i begyndelsen navnlig rammer synsfeltet uden for centralfeltet. To danske øjenlæger, Jannik Bjerrum (1851-1920) og Henning Rønne (1878-1947), har hver lagt navn til særlige former for tidlig synsfeltdefekt ved grøn stær.

Grøn stær behandles sædvanligvis medicinsk, overvejende med sigte på en sænkning af øjentrykket. En række stoffer anvendes som øjendråber eller tabletter, fx inden for grupperne betablokkere, sympatomimetika, karboanhydrasehæmmere og prostaglandiner. Ofte anvendes flere medikamenter i kombinationsbehandling for at opnå en tilfredsstillende regulering af øjentrykket. Afløbet af kammervand kan også lettes ved operationer, som skaber nye afløbsveje for kammervæsken ved mikrokirurgiske indgreb eller med laserstråler. Der eksperimenteres desuden med at indoperere ventiler, som mere sikkert kan opretholde et normalt øjentryk.

Årsagen til grøn stær er ukendt, men arvelige faktorer spiller ind, således at der er særlig grund til at være påpasselig, hvis sygdommen forekommer i familien. Sygdommen optræder desuden med øget hyppighed hos ældre. Grøn stær kan også være en følgesygdom til fx regnbuehindebetændelse og sukkersyge.

Opfattelsen af, at glaukom alene er fremkaldt af forhøjet øjentryk, er modificeret af nyere videnskabelige undersøgelser, idet synsnervens modstandskraft mod det forhøjede øjentryk bl.a. er betinget af nervens blodforsyning, således at der kan opstå skade selv ved normalt øjentryk. Omvendt kan man have forhøjet øjentryk i mange år, uden at synsnerven tager skade.

Grøn stær forekommer hos ca. 1% af den danske befolkning og udgør en af de hyppigste årsager til blindhed, selvom grøn stær kun medfører blindhed hos få af de angrebne.