øresygdomme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

øresygdomme, kan vise sig ved øresmerte, svimmelhed, øreflåd, øresusen, døvhed eller hørenedsættelse afhængigt af, hvor sygdommen er lokaliseret, og af dens art.

Ved øregangssygdomme er det ofte kløe og smerter, der er de dominerende symptomer. Aflukkes øregangen helt af fx en voksprop, medfører det hørenedsættelse.

Ved mellemøresygdomme vil evnen til at overføre lyd fra trommehinden til det indre øre være påvirket med hørenedsættelse til følge. Smerter er dog det dominerende symptom ved akut mellemørebetændelse. Ved kronisk mellemørebetændelse kan øreflåd være meget generende og forhindre muligheden for behandling med høreapparat. Omfattende betændelse i mellemøret kan medføre ansigtslammelse, da ansigtsnerven passerer gennem øret i tæt relation til mellemøret. Ved otosklerose er hørenedsættelsen sædvanligvis det eneste symptom.

Ved sygdomme i det indre øre er høretab, øresusen og svimmelhed karakteristiske symptomer, men som almindelig alderdomsfølge opleves især hørenedsættelse. Ved acusticusneurinomer er der tilsvarende symptomer, men svulstens vækst i høre- og balancenerven kan efterhånden medføre symptomer, der skyldes tryk på hjernestammen og ansigtsnerven. Se også øre-næse-hals-sygdomme.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
SVest
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki