• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

støjskader

Oprindelig forfatter LHN Seneste forfatter Redaktionen

Støjskader. Mikrofotografier af udsnit af høreorganets overflade fra sneglen i en rottes indre øre. Tv. sansecellernes følehår (stereocilier) er normale og sidder i et regelmæssigt mønster med hesteskoform. Th. er følehårene afrevne eller stærkt forstyrret, og forandringerne i det store og hele permanente kort efter otte timers kraftig støj med en lydstyrke på 105 dB ved 4000-20000 Hz. Hos et menneske vil sådanne skader forringe hørelsen med ca. 60 dB. Udsnittene er forstørret ca. 1500 gange.

Støjskader. Mikrofotografier af udsnit af høreorganets overflade fra sneglen i en rottes indre øre. Tv. sansecellernes følehår (stereocilier) er normale og sidder i et regelmæssigt mønster med hesteskoform. Th. er følehårene afrevne eller stærkt forstyrret, og forandringerne i det store og hele permanente kort efter otte timers kraftig støj med en lydstyrke på 105 dB ved 4000-20000 Hz. Hos et menneske vil sådanne skader forringe hørelsen med ca. 60 dB. Udsnittene er forstørret ca. 1500 gange.

støjskader, høreskader forårsaget af kraftig lyd. I lettere tilfælde vil der ikke være gener, men en høreprøve (audiometri) viser nedsat hørelse af diskantlyde inden for et bestemt, ret snævert frekvensområde, som regel ved ca. 4000 Hz. Sværere støjskader rammer et bredere frekvensområde og kan herved påvirke evnen til at skelne, når der er baggrundsstøj, evt. også i støjsvage omgivelser. I disse tilfælde kan behandling med høreapparat mv. ofte være en god hjælp (se døvhed), og erstatning for erhvervssygdom kan komme på tale. Som ved andre hørenedsættelser kan tinnitus forekomme.

Risikoen for støjskade afhænger af lydens styrke og frekvens samt varigheden af eksponeringen (se lyd). Korte, pludselige lyde, fx geværskud eller fyrværkeri, kan give uforholdsmæssig store skader. Ultralyd og infralyd menes ikke at medføre høreskader, men infralyd kan muligvis hos følsomme individer medføre hovedpine, svimmelhed og andre uspecifikke symptomer.

Der skelnes mellem varig beskadigelse (permanent tærskelskift, PTS) og midlertidig forringelse (temporært tærskelskift, TTS), som indebærer, at hørelsen normaliseres efter minutter til timer. Efter kraftige brag kan TTS dog strække sig over flere uger og andrage op til 60 dB. Støjskader rammer det indre øres hårceller, men også synapser og nervetråde kan beskadiges.

Tilbøjeligheden til at udvikle støjskade er stærkt individuelt varierende af grunde, man ikke kender nærmere, og det er vanskeligt eller umuligt at forudsige, hvilke individer der har særlig sårbare ører. I det hele taget er emnet komplekst og langtfra udforsket.

Støjskader. Høreprøve (audiogram) fra 43-årig mand, der er gået på jagt i 25 år. Almindelig samtale er vanskelig at høre ved let baggrundsstøj. Skaden er mest udtalt på venstre øre, der er tættest på geværmundingen hos en højrehåndsskytte.

Støjskader. Høreprøve (audiogram) fra 43-årig mand, der er gået på jagt i 25 år. Almindelig samtale er vanskelig at høre ved let baggrundsstøj. Skaden er mest udtalt på venstre øre, der er tættest på geværmundingen hos en højrehåndsskytte.

Dyreeksperimenter har påvist teoretisk mulighed for fremtidig behandling med lydtræning eller lægemidler, måske med gendannelse af hårceller, men endnu er kun forebyggelse mulig.

Se også støjforurening.

Beskyttelse mod støjskader

Beskyttelse mod støjskader omfatter især foranstaltninger til forebyggelse af varig beskadigelse (PTS). Elimination af støjens opståen er mest hensigtsmæssig; hvis dette ikke er muligt, bør indkapsling af støjkilden tilstræbes. Hvis der er meget kraftig kortvarig støj, eller hvis den gennemsnitlige støjbelastning på en virksomhed overskrider 85 dB(A), skal høreværn benyttes. Undertiden er det nødvendigt at reducere varigheden af den daglige støjbelastning.

Ved en gennemsnitlig støjbelastning på 85 dB(A) i løbet af en 40-timers-uge er der efter 10 år 4% risiko for høreskade. I 1990'erne modtog Arbejdsskadestyrelsen årlig ca. 2700 anmeldelser af erhvervsbetinget hørelidelse. Virksomheder med kraftig støj, fx fra motorer og turbiner eller bearbejdelse af metal, kan have forebyggelsesprogrammer. Disse skal identificere individer med skader og sikre, at arbejdsmiljømæssige foranstaltninger er bragt i orden, idet ansvaret herfor hviler på virksomheden.

Støjniveauet i forbindelse med rekreative aktiviteter, fx koncerter og skydning, er dårligt reguleret af lovgivningen. Selvom lydtrykket fra bærbare musikanlæg, fx en walkman, kan blive betydeligt, er risikoen i almindelighed lille, bl.a. fordi den samlede brugstid er begrænset.