gipsbandage

gipsbandage, bandage fremstillet af gipsimprægneret gazebind til fastholdelse (fiksering) af en del af legemet i en bestemt stilling, især ved knoglebrud. Gazens masker indeholder brændt gipspulver, som er vandsugende; når gipsbindet dyppes i vand, bliver det plastisk og kan formes omkring en legemsdel. Gipsen hærder i løbet af 10-20 minutter, men gipsbandagen bliver først helt tør og ueftergivelig i løbet af ca. et døgn. For at beskytte huden lægges et polstrende lag af kunststof under bandagen. Ved behandling af knoglebrud vælges ofte at anlægge en gipsskinne, der kun dækker den ene side af armen eller benet, således at der er plads til en eventuel udvikling af hævelse. Fikseringen skal inddrage leddene på begge sider af brudstedet. I de fleste tilfælde lægges nogle dage senere en endelig, cirkulær gipsbandage, der når hele vejen rundt.

Gipsbandagering blev indført i 1851 af den hollandske militærlæge A. Mathijsen (1805-78); siden 1970'erne gøres i stigende omfang brug af fiberglaslignende kunststoffer, der vejer mindre og kan belastes tidligere, fordi de hurtigt tørrer.