børn (For tidligt fødte børn)

For tidligt fødte børn er født mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. Man kan umiddelbart ved fødslen se, at et barn er født for tidligt. Det er lille og vejer ofte under 2500 g. Det er også mere eller mindre umodent (præmaturt). Hovedet er forholdsvis stort, lemmerne er lange med lille muskelfylde. Fedtlaget i underhuden er tyndt. Huden er tynd, og man kan se de små blodkar. Der er kun lidt fosterfedt, men fine dun over hele kroppen. Neglene er korte og bløde, håret silkeagtigt, ørerne bløde pga. uudviklet brusk. Barnet bevæger sig også anderledes end fuldbårne (mature) børn; det er tilbøjeligt til at strække arme og ben ud (Moro-refleksen), når det bliver forstyrret, og kan derefter have svært ved at falde til ro igen. Det præmature barn har også svært ved at holde sig vågent og opmærksomt og kan ikke sutte kraftigt eller længe.

Også de indre organer er umodne, og dette kan især give problemer for lungernes vedkommende. De fine, yderste forgreninger af bronkierne, lungeblærerne (alveolerne), er ikke færdigudviklede, og der er endnu ikke dannet tilstrækkeligt af det overfladeaktive stof (surfaktant), der normalt modvirker, at lungerne falder sammen. Da et præmaturt barn desuden har svage muskler, og åndedrætscentret i hjernestammen er umodent, kan dette betyde, at barnets vejrtrækning bliver utilstrækkelig. Umoden funktion af maven og tarmen, nyrerne, stofskiftet og immunsystemet betyder også, at disse børn må passes særligt omhyggeligt og nænsomt den første tid efter fødslen, og at de let kan få brug for lægelig behandling af komplikationer.

Moderat præmature børn klarer sig oftest med hyppige måltider, eventuelt givet med sonde (en tynd plasticslange gennem munden ned i mavesækken), og kontinuerligt overtryk i luftvejene, givet med en lidt tykkere plasticslange i næsen for at støtte vejrtrækningen.

Meget præmature børn må oftest have tilskud af sukker-saltvand og måske kunstig ernæring i et drop (en tynd plasticslange i et blodkar). Hvis barnets vejrtrækning bliver utilstrækkelig, kan man supplere iltbehandlingen med kunstig surfaktant og/eller respiratorbehandling. Ved mistanke om infektion med bakterier behandles med antibiotika, ved blodmangel gives blodtransfusion. Præmature børn kan have behov for en sådan intensiv behandling i flere omgange og måske i længere tid. Næsten alle børn født mindre end 12 uger før tiden overlever, mens børn født mere end 16 uger før tiden næsten aldrig overlever. De fleste præmature børn kan udskrives til deres hjem nogle uger før det forventede fødselstidspunkt.

Langt de fleste præmature børn vokser, trives og udvikler sig som almindelige børn, når de er nået frem til deres forventede fødselstidspunkt. Men der er også præmature børn, der vokser op med større eller mindre senfølger. Op til 20% af børn født mere end 12 uger før tiden bliver spastisk lammede, blinde, døve eller åndssvage, mens det kun er nogle få procent af de moderat præmature. De tilgrundliggende skader i hjernen eller sanseorganerne kan være opstået før, under eller efter fødslen og kan som regel påvises med specielle undersøgelser i nyfødthedsperioden. Hermed stilles forældre, læger og samfund over for et etisk dilemma: Skal ethvert barn med den mindste chance for overlevelse til et leveværdigt liv hjælpes (et pligtetisk synspunkt), eller skal det kunne "betale sig" i forhold til de menneskelige og økonomiske omkostninger for familie og samfund (et konsekvensetisk synspunkt)? I Danmark har vi tradition for en afvejning af begge synspunkter. Påvisning af en hjerneskade hos et meget lille og sygt barn kan føre til en beslutning om at indstille intensiv behandling. Ligeledes kan en samlet vurdering ved fødslen føre til, at forsøg på livsunderstøttende behandling helt undlades.

Problemer med koncentration, indlæring, socialisering og motorik viser sig tydeligst omkring skolestarten. Op til 20-30% af for tidligt fødte børn får sådanne problemer. Vi ved kun lidt om, hvordan det går disse børn på langt sigt. Enkelte skandinaviske undersøgelser tyder dog på, at børnene kommer godt ind i voksenlivet.