lændesmerter

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt at undgå disponerende faktorer, fx mange tunge løft, vridebevægelser og pludselige rygbelastninger under arbejde og i fritiden. Men det er også vigtigt at undgå langvarigt og monotont stillesiddende arbejde. Dette gælder også i fritiden, hvor mange timer foran fjernsynet eller en computer kan være med til at give lændesmerter. Ryggen bør bevæges og ikke belastes i samme stilling længere tid ad gangen (se ergonomi). Især hos børn og unge med rygdeformiteter er en vejledning med hensyn til erhvervsvalg vigtig. En målrettet fysisk træning af ryggen synes at have både forebyggende og helbredende virkning. En sådan træning gives på mange sygehuse i forbindelse med de såkaldte rygskoler, hvor der også gives en mere detaljeret information om ryggens anatomi og vejledning om ergonomi. Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin har også en effekt ved lændesmerter. Sengeleje kan være nødvendigt ved meget voldsomme, akutte smerter, men der er ikke vist nogen gavnlig effekt af sengeleje på selve sygdomsforløbet, og længerevarende sengeleje bør undgås. Hyppigt anvendte behandlinger som varme, massage, ultralydbehandling, indsprøjtninger m.m. føles af nogle lindrende, men sådanne behandlinger har ingen betydning for sygdomsforløbet på længere sigt. Manipulation af ryggen, se kiropraktik, kan i visse tilfælde afkorte sygdomsforløbet ved akutte lændesmerter, men der er ikke påvist nogen sikker virkning heraf på forløbet på lang sigt. Strækbehandling har tidligere ofte været anvendt til behandling af lændesmerter, men undersøgelser har ikke kunnet dokumentere nogen værdi af denne behandling. Nogle rygpatienter føler behag ved at anvende et støttebælte i rygbelastende arbejdssituationer eller ved bilkørsel. Brug af specialsyede stive støttekorsetter anbefales kun undtagelsesvis ved fx svær knogleskørhed med sammenfald af mange ryghvirvler. Ved rygsmerter og rygskævhed pga. en forskel på mere end 2 cm i benlængde (anisomeli) kan et indlæg i den ene sko eller en hælopbygning evt. være til hjælp. Operation kan være nødvendig ved diskusprolaps med tryk på nerverne, men mange tilfælde af diskusprolaps bedres uden operation.

Ved befolkningsundersøgelser angiver 20% at have haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage, og lændesmerter er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Hos 90% svinder smerterne af sig selv inden for 5-6 uger, men hos 10% svarende til 2% af befolkningen bliver smerterne kroniske. I sådanne tilfælde kan lændesmerterne være årsag til invaliditet og helbredsbetinget førtidspensionering.