hud

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Hud. Menneskehud: Tv. mikrofotografi af gennemskåret tynd hud; forstørret ca. 1050 gange. Denne hud dækker det meste af legemet. Tynd hud har øverst et tyndt hornlag, og de basale celler i epithellaget, hvorfra de nye epithelceller dannes, er beskyttet mod sollys af det brune farvestof melanin. Th. et tilsvarende snit af tyk hud; blot forstørret ca. 225 gange. Denne hudtype findes på håndflader og fodsåler. Hornlaget er betydelig tykkere end i tynd hud, og også epithelcellelaget i overhuden er tykkere. I læderhuden ligger mange bindevævsfibre, som giver den sin styrke. Ill. Medicinsk Anatomisk Institut, København

hud, organ, der udgør kroppens ydre grænse mod omverdenen. Hudens funktioner er talrige; den skal dels beskytte kroppen mod skadelige påvirkninger fra det ydre miljø (kulde, varme, stråling, osmose, bakterier og virus), dels muliggøre et konstant indre miljø (se homøostase). Huden spiller fx en stor rolle for væskebalance og varmeregulering via blodkar og svedkirtler, mens ydre forhold fx registreres af hudens nervetråde og følelegemer.

Dyrehud

Mange hvirvelløse dyr, fx fladorm, har yderst et hudlag, der består af ét cellelag, en epidermis. Visse dyregrupper, fx leddyr, har på epidermis' overflade afsondret en cellefri kutikula, der hos fx krebsdyr og insekter udgør et stift, ydre skelet.

Hud hedder på latin cutis, på græsk derma.

Hos chordater, bl.a. hvirveldyrene, er huden flere cellelag tyk. Padders hud består af levende celler, hvorigennem bl.a. en del af åndingen foregår. Hos skildpadder og krybdyr er huden forhornet af døde celler og tjener primært som beskyttelse mod udtørring og som værn mod fjender. Forhornede hudceller er gennem evolutionen blevet udviklet til fx skæl, fjer og hår og har således spillet en vigtig rolle under evolutionen af pattedyrs og fugles homotermi (ved at virke isolerende (hår og fjer)) og flyveevne (ved at udgøre en let bæreflade (fjer)).

Hud. Skematisk tegning af tynd menneskehud med hår. Overhuden består af epithelceller (keratinocytter) og er ca. 0,1 mm tyk. Læderhuden er op til nogle mm tyk og består af bindevæv, hvori der løber blodkar samt nervegrene, der enten ender frit som smertetråde eller er knyttet til følelegemer, der registrerer tryk- og temperaturpåvirkninger. Nederst findes underhuden, som består af bindevæv og fedtceller og er fra få mm til 3 cm tyk afhængigt af antallet af fedtceller. Ill. Typoform/Tomas Widlund

Menneskehud

Hos voksne har huden en samlet udstrækning på 1,5-2 m2 og udgør ca. 15% af legemsvægten. Den varierer i tykkelse fra under 1 mm på fx øjenlågene til over 3 mm på ryggen. Huden er opbygget af overhuden (epidermis), som næsten udelukkende består af celler, og under denne læderhuden (dermis eller corium), som er et særligt bindevæv, der ud over celler består af mange, stærke, kollagene fibre, hvilket i øvrigt er grunden til, at pattedyrhud kan bruges til læder. Huden er adskilt fra de underliggende væv af den fedtholdige underhud (subcutis), der kan blive ca. 3 cm tyk; på bl.a. øjenlågene og pungen er der dog aldrig fedt i underhuden.

Læderhuden bindes til de dybere væv af kollagene fibre, som løber gennem underhuden. Det er længden og styrken af disse fibre, som bevirker, at visse hudområder er lette at folde, fx på håndryggen, mens andre områder, fx huden i håndfladen og på fingrenes inderside, er stramt bundet, hvilket sikrer et fast greb. Dette greb sikres yderligere af furer og kamme i huden. Mønstret af disse er genetisk bestemt og er basis for de karakteristiske fingeraftryk, som er forskellige fra menneske til menneske.

De epithelceller, keratinocytter, der danner overhuden, ligger i mange lag. I det inderste lag mod læderhuden ligger stamceller, som er ophav til de celler, som ligger oven over. Disse yderste celler hænger fast sammen via desmosomer (se celle og epithel), og efterhånden som cellerne skydes op mod overfladen af nydannede, underliggende celler, flades de ud, idet der samtidig dannes svovlholdige proteiner i cellerne. Disse proteiner, keratiner, trænger ud af de døde celler, og tilsammen dannes det for huden karakteristiske ydre hornlag, som er af afgørende betydning for hudens beskyttende funktion. Det tager 2-4 uger, fra en hudcelle dannes fra stamcellen, til den afstødes som skæl. Ved visse hudsygdomme, fx psoriasis, ses en øget celleproduktion fra stamcellerne, således at huden bliver meget tykkere, samtidig med at cellerne afstødes hurtigere; en celles normale levetid er ca. en uge. Se også hår og negl.

Kirtler

Svedkirtler findes overalt på legemet og er lange kirtelrør, der ligger sammenrullet som små garnnøgler dybt i læderhuden. Sveden løber fra nøglet gennem en udførselsgang ud på hudoverfladen. Produktionen reguleres af det autonome nervesystem som reaktion på temperaturforandringer i og uden for legemet, se sved. Specielle former for svedkirtler, duftkirtler, findes i armhulerne, omkring endetarmsåbningen, i lysken og på fodsålerne. De indeholder ud over vand og salte, som andre svedkirtler, også organiske stoffer, der ved nedbrydning afgiver karakteristiske lugte. Talgkirtler (fedtkirtler) findes over det meste af legemet, men mangler dog på fx håndflader og fodsåler. Dette er grunden til, at huden disse steder rynker efter nogen tids ophold i vand, da den mangler det fedt, som det er talgkirtlernes funktion at afsondre; se også akne.

Hudmuskler

Hos mennesket findes muskler i huden i håndfladen, omkring endetarmsåbningen og på hals og hoved; især i ansigtet, hvor cirkulært forløbende fibre har betydning for lukning af øjne og mund, mens andre fibre regulerer mimikken og således er af afgørende betydning for vor kommunikation med andre mennesker. Ved ansigtslammelse er bevægenerven til ansigtets hudmuskler helt eller delvis lammet. Se også ansigt.

Læs også om hudfarve.

 


Underemner

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

© Dette billede må du ...

Hud. Menneskehud: Tv. mikrofotografi af gennemskåret tynd hud; forstørret ca. 1050 gange. Denne hud dækker det meste af legemet. Tynd hud har øverst et tyndt hornlag, og de basale celler i epithellaget, hvorfra de nye epithelceller dannes, er beskyttet mod sollys af det brune farvestof melanin. Th. et tilsvarende snit af tyk hud; blot forstørret ca. 225 gange. Denne hudtype findes på håndflader og fodsåler. Hornlaget er betydelig tykkere end i tynd hud, og også epithelcellelaget i overhuden er tykkere. I læderhuden ligger mange bindevævsfibre, som giver den sin styrke. Ill. Medicinsk Anatomisk Institut, København

© Dette billede må du ...

Hud. Skematisk tegning af tynd menneskehud med hår. Overhuden består af epithelceller (keratinocytter) og er ca. 0,1 mm tyk. Læderhuden er op til nogle mm tyk og består af bindevæv, hvori der løber blodkar samt nervegrene, der enten ender frit som smertetråde eller er knyttet til følelegemer, der registrerer tryk- og temperaturpåvirkninger. Nederst findes underhuden, som består af bindevæv og fedtceller og er fra få mm til 3 cm tyk afhængigt af antallet af fedtceller. Ill. Typoform/Tomas Widlund

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 27122036.swf (37.2 kB)

Hud.

Admin

06/03/2009

[+350862.801.svg (415.75 kB)

Hud. Skematisk tegning af tynd menneskehud med hår. Overhuden består af epithelceller (keratinocytter) og er ca. 0,1 mm tyk. Læderhuden er op til nogle mm tyk og består af bindevæv, hvori der løber blodkar samt nervegrene, der enten ender frit som smertetråde eller er knyttet til følelegemer, der registrerer tryk- og temperaturpåvirkninger. Nederst findes underhuden, som består af bindevæv og fedtceller og er fra få mm til 3 cm tyk afhængigt af antallet af fedtceller. Ill. Typoform/Tomas Widlund

Admin

06/03/2009

[+359597.801.svg (257.52 kB)

Hud. Menneskehud: Tv. mikrofotografi af gennemskåret tynd hud; forstørret ca. 1050 gange. Denne hud dækker det meste af legemet. Tynd hud har øverst et tyndt hornlag, og de basale celler i epithellaget, hvorfra de nye epithelceller dannes, er beskyttet mod sollys af det brune farvestof melanin. Th. et tilsvarende snit af tyk hud; blot forstørret ca. 225 gange. Denne hudtype findes på håndflader og fodsåler. Hornlaget er betydelig tykkere end i tynd hud, og også epithelcellelaget i overhuden er tykkere. I læderhuden ligger mange bindevævsfibre, som giver den sin styrke. Ill. Medicinsk Anatomisk Institut, København

Admin

06/03/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/06/2010
Oprindelig forfatter
Röpke
31/01/2009
Læs mere om hud
hud
symboliserer overfladen og det ydre eller overgangen ...Artikel i Symbolleksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki