negativ-farvning, princip for synliggørelse af mikroskopiske biologiske strukturer. Objektet indlejres i et tyndt lag af et svært gennemsigtigt materiale, hvorved objektets konturer ses mod en mørk baggrund. Princippet har fundet anvendelse i lysmikroskopi til synliggørelse af visse bakterier, men bruges mest ved elektronmikroskopi, hvor det især anvendes til visualisering af virus og makromolekyler som fx DNA og store proteiner. De indlejres i et tyndt lag af et tungmetalsalt, som spreder de elektroner, der ikke passerer makromolekylerne. Se også elektronmikroskop.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki