ernæring

ernæring, optagelse og udnyttelse af føde, som er nødvendig for alle levende organismer. Føden tilfører den energi og de næringsstoffer, der skal til for at opretholde organismens liv og vækst.

Der er forskel på dyr, planter og mikroorganismer med hensyn til, hvilke næringsstoffer de har brug for. Den klassiske ernæringslære omfatter optagelse og omdannelse af næringsstofferne samt deres funktioner og betydning for organismens sundhed. Læren om menneskets ernæring er et tværvidenskabeligt fagområde, som foruden den klassiske biokemiske og fysiologiske ernæringsvidenskab også dækker undersøgelser af kostvaner og de samfundsmæssige, psykologiske og økonomiske faktorer, der har betydning for disse.

Mennesket har behov for energigivende næringsstoffer (kulhydrat, fedt og protein) og for vitaminer, mineraler og sporstoffer. Vitaminer, mineraler og sporstoffer er såkaldte essentielle næringsstoffer, som ikke kan produceres i den menneskelige organisme, hvorfor det er livsnødvendigt, at de tilføres udefra med føden. Kulhydrat, fedt og protein kan derimod i vidt omfang erstatte hinanden som energikilde og byggesten. Nogle af de bestanddele, som indgår i henholdsvis protein og fedt, er dog essentielle i små mængder (aminosyrerne fenylalanin, isoleucin, leucin, lysin, methionin, threonin, tryptofan og valin samt fedtsyrerne linolsyre og alfa-linolensyre).

Anbefalingerne for indtagelse af næringsstoffer lægger særlig vægt på, at fedtindtagelsen bør være moderat (især indtagelsen af de såkaldte mættede fedtsyrer), og at indholdet af sammensatte kulhydrater (stivelse og kostfibre) bør være tilsvarende højt. Den væsentligste baggrund for denne anbefaling er, at en sådan kost kan formindske risikoen for nogle af de kroniske sygdomme, der er mest udbredt i den vestlige verden (hjerte-kar-sygdomme, fedme, sukkersyge og visse former for kræft). For vitaminer, mineraler og sporstoffer er anbefalingerne baseret på undersøgelser af de fysiologiske behov, dvs. hvilke mængder af et bestemt næringsstof der er nødvendige for at undgå udvikling af mangelsymptomer og for at opretholde et vist reservelager i kroppen.

Anbefalingerne sættes altid væsentlig højere end dette behov pga. individuelle forskelle i behovet og pga. eventuel ufuldstændig udnyttelse i kroppen. Da behovet varierer afhængigt af kroppens størrelse og udviklingsstadium, angives anbefalingerne altid opdelt efter køn og alder. De nordiske næringsstofanbefalinger, som samtidig er de officielle danske anbefalinger, stemmer generelt godt overens med tilsvarende anbefalinger fra andre vestlige lande, fx USA og Storbritannien. Se også kostpyramide.

Læs mere om kostråd og forskning i ernæring.