kropssammensætning

© John Fowlie

Kropssammensætning.

kropssammensætning, kroppens sammensætning af eller opdeling i bestanddele eller delkomponenter. Kropssammensætningen kan anskues på forskellige niveauer: det atomare niveau, hvor bestanddelene udgøres af grundstoffer (ilt, brint, kulstof etc.), det molekylære niveau, hvor bestanddelene udgøres af organiske eller uorganiske molekylære forbindelser (fedt, protein, vand etc.), det cellulære niveau, hvor bestanddelene defineres i forhold til cellerne (cellemassen, ekstracellulært tørstof, ekstracellulærvæsken) og vævsniveauet, hvor bestanddelene defineres anatomisk (fedtvæv, muskelvæv, knoglevæv etc.). Hyppigst anvendes en tokomponentmodel på det molekylære niveau, hvor delkomponenter er den fedtfri legemsmasse og fedtmassen. Men også molekylære flerkomponentmodeller, hvor den fedtfri legemsmasse deles yderligere op i vand, protein og mineral, finder anvendelse. Den fedtfri legemsmasse har stor fysiologisk betydning, fordi den indeholder den stofskiftemæssigt aktive del af kroppen (se basalstofskifte).

Kropssammensætningen kan måles ved undervandsvejning, hvor kroppens massefylde, som afhænger af den fedtfri legemsmasse, bestemmes. Ved isotopfortynding med tritium- eller deuteriummærket vand bestemmes kropsvandet, som er proportionalt med den fedtfri legemsmasse. Desuden ved røntgenabsorptiometri, hvorunder røntgenstråler svækkes proportionalt med mængden af fedtfrit væv, fedt og knoglemineral (se knogleskørhed (knoglemineralindhold)), samt ved bioimpedansanalyse, hvor kroppens ledningsevne for en svag elektrisk strøm er proportional med den fedtfri legemsmasse.