vegetar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

vegetar, person, hvis kost består af vegetabilske fødemidler, evt. suppleret med mejeriprodukter og/eller æg.

Vegetarkost

Der findes forskellige typer af vegetarkost:

- Vegansk: helt uden animalske produkter
- Lakto-vegetarisk: med mejeriprodukter
- Ovo-vegetarisk: med æg
- Lakto-ovo-vegetarisk: med mejeriprodukter og æg.

Antallet af danske vegetarer steg i 1980'erne og 1990'erne. Det skønnes, at ca. 1% af alle danskere er vegetarer. Mange vegetarer har et sundhedsmæssigt sigte, men ofte er der også etiske, trosmæssige eller filosofiske grunde til at vælge en vegetarisk levevis, fx hos adventister og tilhængere af Rudolf Steiners biodynamiske jordbrugslære.

Den ernæringsmæssige værdi af en vegetarkost afhænger helt af typen og mængden af de valgte fødevarer. Vælges kosten med omhu, er det muligt at være vegetar og få dækket alle næringsbehov. En sund vegetarkost er baseret på rigelige og forskellige vegetabilske fødevarer. Disse omfatter kornprodukter, fx brød, mysli, ris og pasta; bælgfrugter, fx linser, soja- og andre bønner; grøntsager, fx champignon, kartofler, gulerødder og spinat; frugt; nødder, fx jordnødder, mandler og cashewnødder; frø, fx solsikkefrø; planteolier og krydderurter. En vegetarkost indeholder ofte mindre fedt, mindre protein, mere kulhydrat og flere kostfibre. Der vil normalt være et mindre indhold af kolesterol og mættet fedt samt et større indhold af umættet fedt, antioxidanter, fx flavonoider, carotenoider, C- og E-vitamin, folinsyre og A-vitamin.  

B12-vitamin (se B-vitaminer) findes kun i animalske fødevarer. Veganere skal have tilført vitaminet via en sprøjte fra lægen eller en vitaminpille. Både en vegetarisk og en vegansk kost kan derudover dække alle kroppens behov; dog skal man være opmærksom på at få dækket behovet for bl.a. zink, selen og calcium.

Vegetarer har generelt lavere forekomst og dødelighed af livsstilssygdommene fedme, sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og kræft og desuden generelt lavere dødelighed end ikke-vegetarer. Ud over kostforskellene kan dette måske skyldes en generelt sundere livsstil hos vegetarer i form af mindre rygning, mere motion, mindre alkoholindtagelse og bedre psykosociale forhold end hos ikke-vegetarer.

Læs mere om vegetabilske kilder til protein, fedtstoffer, vitaminer m.m.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
31/05/2011
Vegan
20/05/2011
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
JWLan
Oprindelige forfattere
NEng
02/02/2009
Raben
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki