thalidomid

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

thalidomid, N-(2,6-dioxo-3-piperidyl)ftalimid, C13H10N2O4, farveløst, svagt vandopløseligt stof, som blev syntetiseret i 1954 af det vesttyske lægemiddelfirma Chemie Grünenthal. Stoffet blev i 1957 lanceret som lægemiddel mod kvalme, nervøsitet og søvnløshed og blev hurtigt uhyre populært. På dette tidspunkt var kravene til gennemprøvning af nye lægemidler betydelig mere lemfældige end senere; rotteforsøg havde dog tydet på, at stoffet var relativt ugiftigt.

I 1959 fremkom der flere og flere rapporter om bivirkninger i form af nerveskader af samme art som ved nervebetændelse. Firmaet forsøgte længe at undertrykke disse, men i 1961 fremkom der rapporter om fostermisdannelser hos 20 % af børn født af mødre, der i graviditetens to første måneder havde indtaget stoffet; firmaet indstillede nødtvungent salget af lægemidlet i 1962, da det var blevet åbenlyst, at stoffet er misdannelsesfremkaldende (teratogent, se teratologi).

Ordet thalidomid er en del af ordet naftalen samt -id og imid(er).

I 40 lande blev der 1958-62 født ca. 10.000 børn med misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben (fokomeli, "sællemmer"), efter gravides indtagelse af thalidomid. Ca. 7000 af disse blev født i det daværende Vesttyskland. Det er siden påvist, at stoffet ikke er teratogent ved rotteforsøg, mens der hos kaniner og mennesker er påvist DNA-skader hos fostre.

Thalidomidsagen medførte en stærkt øget forsigtighed ved behandling af gravide med lægemidler samt skærpede krav til gennemprøvning af lægemidler (se bivirkninger af medicin) og indberetning af bivirkninger, i Danmark til Lægemiddelstyrelsen. Erstatningsprocessen mod Chemie Grünenthal blev indledt i 1965 og først afsluttet i 1970. Ved en straffesag mod firmaets ledelse blev de tiltaltes skyld fastslået, men sagen sluttede uden dom efter betaling af erstatning på 100 mio. D-mark. I Sverige og Storbritannien udbetaltes erstatninger på hhv. 68 mio. svenske kr. og 20 mio. pund.

Ny anvendelse

Fra slutningen af 1900-t. har brugen af thalidomid fået en renæssance, navnlig ved behandlingen af spedalskhed, idet stoffet reducerer immunsystemets uønskede reaktioner mod leprabacillen.

Desuden kan stoffet hæmme dannelsen af et signalstof (tumornekrosefaktor), der dannes ved betændelse og kræft, hvilket har fået betydning for behandling af afmagring ved kroniske infektioner og kræft. Endelig hæmmer det angiogenesen, dvs. nydannelse af de blodkar, der er nødvendige for den fortsatte vækst af en kræftsvulst.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
06/08/2012
Fennoscandia
02/08/2012
Redaktionen
07/05/2011
Ekspert
Milm
Oprindelige forfattere
Garde
02/02/2009
NEng
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki