fosterkredsløb

Pattedyr

Hos pattedyr med moderkage, placenta, sker stofudvekslingen mellem foster og moder i denne, hvortil fosterblodet føres gennem navlesnorens to pulsårer, og hvorfra det iltede og næringsberigede blod ledes tilbage til fosteret gennem navlesnorsvenen, der er forbundet med den nedre hulvene gennem et specielt kar. I hulvenen opblandes blodet fra moderkagen med det venøse (iltfattige) returblod fra benene og bugorganerne. Blodmængden fra sidstnævnte er dog beskeden, idet fordøjelseskanalen er næsten inaktiv, og de fleste af nyrernes funktioner varetages af moderkagen.

Blodstrømmen fra den nedre hulvene ledes fra højre til venstre forkammer gennem en åbning, foramen ovale, i skillevæggen mellem forkamrene. I venstre forkammer tilblandes en lille mængde venøst blod fra de inaktive lunger. Derfra ledes det videre til venstre hjertekammer, hvorfra det udpumpes og via arteriesystemets forgreninger fordeles til hele legemet og til moderkagen.

Det venøse returblod fra hoved, hals og arme samles i den øvre hulvene og passerer herfra gennem højre forkammer til højre hjertekammer, stort set uden at opblandes med blodet fra den nedre hulvene. Fra højre hjertekammer udpumpes blodet i lungepulsåren, men størstedelen af dette blod ledes over i aorta (dvs. uden om lungerne) gennem et specielt kar, ductus arteriosus, der indmunder i aorta efter afgangen af pulsårerne til hoved og arme. Blodet fra lungepulsåren er ilt- og næringsfattigt, og opblandingen af dette blod i aortablodet medfører, at kroppens nedre del modtager blod med mindre ilt- og næringsindhold end kroppens øvre del. Dette forklarer, at den nyfødtes underkrop og ben er forholdsvis mindre udviklede end hoved, hals og arme.

Kredsløbsomstillinger ved fødslen

Ved fødslen afbrydes forbindelsen til moderkagen, foramen ovale lukker vha. en "klapventil", og ductus arteriosus lukker pga. en specifik sammentrækning af muskelceller i dens væg. Efter denne omstilling samles alt venøst blod fra organismen i højre forkammer og pumpes derfra af højre hjertekammer gennem de nu fungerende lunger til venstre forkammer. Klapventilen mellem forkamrene vil i løbet af de første levemåneder vokse fast, men især i de første levedage kan der — som et helt normalt fænomen — under stærk gråd ske en genåbning, således at det iltede blod i venstre forkammer tilblandes venøst blod fra højre forkammer, hvorved barnet under gråden kan få en blålig, cyanotisk, hudfarve. Blivende defekter i kredsløbsomstillingen på grund af fejludvikling af klapventilen, atrieseptumdefekt, medfører, at højre forkammer til stadighed tilføres en ekstra blodmængde, hvorved højre hjertekammer kan overbelastes. Defekt lukning af ductus arteriosus, som er en af de almindeligste medfødte hjertefejl (ca. 1 pr. 1000 fødsler), medfører, at en del af aortablodet føres over i lungekredsløbet, som derved overbelastes (pulmonal hypertension), hvilket på længere sigt beskadiger lungekarrene og højre hjertekammer. Se medfødte sygdomme (hjertesygdomme).

Fugle og krybdyr

Hos fugle og krybdyr ledes blodet gennem et tæt net af blodkar i allantois, som varetager udvekslingen af ilt og kuldioxid med atmosfæren gennem æggeskallen. Næringsoptaget finder sted dels fra æggehviden gennem allantois, dels fra æggeblommen gennem et tilsvarende karnet i blommesækkens væg. Karnettet omkring æggeblommen tilbagedannes i takt med, at blommen forbruges. Allantois skilles ligesom pattedyrenes moderkage fra fosteret samtidig med, at lungerne tages i brug ved æggets klækning.