• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hudsvamp

Oprindelig forfatter FBr Seneste forfatter Redaktionen

Hudsvamp. Udtalt tilfælde af ringorm med mange, runde pletter, hvis randzone er rød og skællende, hos en 11-årig pige, der er smittet med svampen Microsporum canis ved kontakt med en inficeret kat. I almindelighed er der ved ringorm kun en enkelt eller nogle få pletter.

Hudsvamp. Udtalt tilfælde af ringorm med mange, runde pletter, hvis randzone er rød og skællende, hos en 11-årig pige, der er smittet med svampen Microsporum canis ved kontakt med en inficeret kat. I almindelighed er der ved ringorm kun en enkelt eller nogle få pletter.

hudsvamp, dermatophytosis, tinea, infektion i hud, hår eller negle fremkaldt af svampe (dermatofytter), der kan vokse i keratin, som indgår i disse strukturer; visse gærsvampe (Candida albicans og Pityrosporum ovale) kan også fremkalde hudsvamp.

Dermatofytterne omfatter arter inden for slægterne Trichophyton, Microsporum og Epidermophyton. Efter deres naturlige forekomst kan de inddeles i svampe hos mennesker (antropofile), svampe hos dyr (zoofile) og svampe i jord (geofile). Smitte sker oftest mellem mennesker, sjældnere fra dyr og meget sjældent fra jord.

Fodsvamp viser sig som kløende skældannelse og rødme i og ved de yderste tåmellemrum eller som rødme og "kridtstregstegning" i furerne i fodsålen.

Neglesvamp forekommer især i tånegle og viser sig som gullig misfarvning, fortykkelse og evt. smuldring af neglepladen.

Lyskesvamp viser sig som en kløende, rød plet med skællende randzone i lysken og på pungen.

Ved svamp i hårbunden, der næsten udelukkende ses hos børn, fremkommer der en plet med afknækkede hår som en stubmark, rødme og skældannelse, undertiden med byldeagtig hævelse og materiedannelse (kerion Celsi), som skyldes immunsystemets reaktion mod svampen.

Dermatofytter fra dyr er den hyppigste årsag til "ringorm", der er betegnelsen for en eller flere runde pletter med en rød, skællende randzone og et blegere centrum. "Katteringorm" fremkaldes af Microsporum canis, der oftest smitter fra killinger; "kalveringorm" fremkaldes af Trichophyton verrucosum, der smitter fra kvæg. Fodsvamp skyldes arter af Trichophyton, der smitter mellem mennesker, især i fællesbade.

Gærsvampen Pityrosporum ovale, der forekommer normalt i menneskers hud, får gode vækstbetingelser ved øget sved- og talgsekretion om sommeren og kan forårsage sygdommen pityriasis versicolor, der viser sig som gulligrøde, let skællende pletter på bryst, skuldre og hals; om sommeren er pletterne lyse på den brune hud. Gærsvampen Candida albicans, der forekommer normalt på menneskers hud og slimhinder, kan fremkalde infektion (candidiasis), hvis vækstbetingelserne er gode, fx ved sukkersyge eller svækket immunforsvar inkl. aids. Der fremkommer højrøde, eksemlignende forandringer i hudfolderne med et omgivende, småknoppet udslæt; hos spædbørn er det bleregionen, der inddrages. Personer med et vådt arbejde kan få infektion mellem fingrene eller i neglevolden.

Svampe påvises ved mikroskopi og dyrkning af afskrab fra hud, negle eller hår. Hudsvamp kan behandles med lægemidler lokalt på huden eller i mere udtalte tilfælde med tabletter, der indeholder svampedræbende antibiotika.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. hudsvamp Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik