svedudslæt, miliaria rubra, varmeknopper, hududslæt fremkaldt af øget sveddannelse, fx ved ophold i et varmt og fugtigt klima. Det viser sig som røde, kløende småknopper på kroppen, især hvor der er gnidning fra tøjet. Hos spædbørn ses knopperne især i nakken, omkring armhulerne, og hvor en ble strammer. Reaktionen, der skyldes irritation omkring svedkirtlernes udførselsgange, forsvinder på et par dage, men kan følges af nye udbrud. Løstsiddende beklædning og ophold i køligere omgivelser, fx hvor der er aircondition, virker forebyggende.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki