monoklonalt antistof

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

monoklonalt antistof, antistof, der kan fremstilles kunstigt i et hybridom, som er dannet ved sammensmeltning (fusion) af en enkelt B-lymfocyt med en myelomcelle, der er en særlig type kræftcelle. Hybridomet kan opformeres til det ønskede antal celler med samme arveanlæg, en klon.

Teknikken blev udviklet 1974-76 af G. Köhler og C. Milstein; det indbragte dem nobelprisen, som de delte med N. Jerne i 1984. Dette teknologiske gennembrud inden for immunologi skabte mulighed for at fremstille helt rene og specifikke antistoffer, der muliggør avanceret immunologisk diagnostik (se histokemi) og behandling.

Ordet monoklonal kommer af mono- og klon.

Man har siden kunnet fremstille monoklonale antistoffer i stor målestok ved gensplejsning af antistofgener (se bioteknologi). Se også antistoffer og immunologi (immunologiske teknikker).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 406200.801.svg (198.76 kB)

Monoklonalt antistof kan fremstilles i laboratoriet vha. hybridomceller. En mus immuniseres ved indsprøjtning af et udvalgt antigen, hvorved musen danner specifikke antistoffer mod antigenet. De antistofproducerende lymfocytter (her symboliseret med rødt) i musens milt isoleres og blandes med fremdyrkede kræftceller, symboliseret med blåt (myelomceller), der har evigt liv ved tilstrækkelig næringstilførsel. Ved tilsætning af polyethylenglykol kan nogle af de to typer celler bringes til sammensmeltning (fusion), hvorved der dannes hybridomceller med dobbelt kromosombesætning, symboliseret med rødt/blåt. Ved at ændre på næringsmediet opnås, at kun hybridomcellerne deler sig, mens de andre celletyper dør ud. Ved testning med det udvalgte antigen udvælges de hybridomceller, der producerer det ønskede antistof, hvorefter de som en stamme (klon) af identiske celler kan fortsætte med at dele sig og producere identiske monoklonale antistoffer, så længe det ønskes.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/10/2011
Ekspert
KBen
Oprindelig forfatter
NEng
05/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki