japansk encefalitis, (2. ord af gr. enkephalos 'hjerne' og -itis), japansk hjernebetændelse, infektionssygdom forårsaget af et flavivirus, der er beslægtet med det virus, som fremkalder gul feber. Sygdommen overføres med myg fra de dyr, der huser infektionen, især svin og fugle, og findes udbredt i Sydøstasien inklusive Kina og Indien, men er kun en enkelt gang set hos en dansk turist. Sygdommen er oftest influenzalignende, men kan kompliceres med egentlig hjernepåvirkning, fx i form af kramper eller bevidstløshed. Dødeligt forløb eller varige følgetilstande kan forekomme. Der kendes ingen behandling, men en vaccine, der yder god beskyttelse, tilbydes alle, der skal opholde sig i smittefarlige områder i mere end få uger.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki