klamydia, Chlamydia, slægt af små ovale eller runde bakterier, som kun kan vokse inde i værtens celler, hvor de deler sig til nye bakterier, der frigives fra cellen og derefter kan inficere andre celler.
| Ordet chlamydia er lat., af gr. chlamys 'kappe'. |
En af arterne (C. trachomatis) er årsag til underlivsbetændelse hos kvinder, urinrørskatar hos mænd og til øjenbetændelse. En anden art (C. psittaci) er årsag til papegøjesyge hos fugle, som kan smitte mennesker og give alvorlig lungebetændelse. En tredje art (C. pneumoniae) er årsag til lette lungebetændelser og halsbetændelser hos mennesker; den mistænkes desuden for at kunne medvirke til fremkomst af kroniske betændelsesforandringer i pulsårer og således måske medvirke til åreforkalkning, der kan føre til hjertekransåresygdom og hjerneblodprop.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki