polio

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

polio, børnelammelse, akut infektionssygdom forårsaget af poliovirus, der tilhører enterovirusfamilien. Virus smitter umådelig let gennem vand og føde, der forurenes af afføring fra smittede personer.

Tidligere forekom store epidemier, senest i Danmark i 1952-53, da 2500 fik lammelser. De fleste infektioner er milde, evt. med lette meningitissymptomer. Virus kan imidlertid angribe rygmarvens grå substans, hvor nervecellerne findes, hvorved der opstår lammelser af et eller flere lemmer. Desuden kan åndedrætsmuskulaturen lammes, hvorved der kan opstå behov for respiratorbehandling. Denne blev introduceret på Blegdamshospitalet af den danske læge H.C.A. Lassen under epidemien i 1952. Nogen bedring indtræder efterhånden, men ofte består lammelserne. Der kendes ingen behandling ud over optræning.

Ordet polio er en forkortelse for poliomyelitis, af græsk polios 'grå' og myelos 'rygmarv, marv' og -itis.

Sygdommen forebygges ved vaccination. Der gives inaktiveret poliovirus sammen med andre børnevaccinationer som injektion ved 3-, 5- og 12-måneders-alderen samt i 5-års-alderen. Ingen sygdomstilfælde er set i Danmark siden 1976. WHO har i 1988 vedtaget en kampagne, der skal søge at udrydde polio. Dette er lykkedes i Europa, Amerika og Australien, men i flere lande i Asien og Afrika er der fortsat sygdomstilfælde (193 i 2012).

Poliofølger

Poliofølger omfatter dels varige lammelser som følge af den primære polioinfektions nervebeskadigelse, dels overbelastningssymptomer med alderen med smerter i muskler, sener og led på baggrund af mangeårig ensidig belastning pga. lammelserne.

En særlig følgetilstand er post-polio muskulær dysfunktion eller postpoliosyndrom, som er en pludselig indtræden af muskelsvækkelse 30-40 år efter den primære poliosygdom. Symptomerne indtræder i løbet af få måneder til få år efter forud mindst 15 år med funktionsmæssigt stabil tilstand og ledsages ofte af træthed, muskel- og ledsmerter. Risikoen for disse poliofølger er størst hos patienter, som oprindelig havde udbredte lammelser, men som primært fik en betydelig bedring af lammelserne. Symptomerne optræder hos op mod 50% af tidligere polioramte og er hyppigst hos kvinder.

Årsagen til syndromet er formentlig, at de raske nerve- og muskelceller efter polio arbejder maksimalt for at kompensere for poliofølgerne, men med stigende alder svigter denne kompensation. Hvis åndedrætsmusklerne har været medinddraget ved de primære poliosymptomer, kan tiltagende åndedrætsbesvær også optræde som led i senfølgerne. Der findes ingen specifikke undersøgelser, som kan bekræfte, at nytilkomne muskelsymptomer er poliosenfølger.

Diagnosen baseres på en udelukkelse af andre årsager, først og fremmest almindelig alderdomssvækkelse, som indtræder mere langsomt og gradvist med et fald i muskelstyrken på ca. 1 % pr. år.

Behandlingen er symptomatisk i form af en passende fysisk træning under hensyntagen til den resterende muskelfunktion, brug af hjælpemidler og evt. smertedæmpende lægemidler.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2014
Oprindelige forfattere
Skinh
01/02/2009
TMoeH
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki