• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spedalskhed

Oprindelig forfatter Skinh Seneste forfatter Redaktionen

spedalskhed, lepra, kronisk infektionssygdom forårsaget af Mycobacterium leprae, der er nært beslægtet med tuberkulosebacillen. Leprabacillen blev opdaget af den norske læge Gerhard Armauer Hansen i 1873. Infektionen smitter kun ved meget tæt kontakt og forekommer i nutiden kun i ulande, især Indien og SØ-Asien. Her påvises ca. 400.000 tilfælde årlig.

Sygdommen stammer fra Asien og var tidligere meget udbredt. Den blev spredt i Europa med korsfarerne i 1100-t. og var indtil 1800-t. meget berygtet for sine lammelser og vansirende forandringer i form af knuder og sår på huden. De syge blev derfor ofte forvist eller indelukket i såkaldte leproserier, i Danmark Sankt Jørgens-gårde.

1. led i ordet spedalskhed kommer af mnty. spedalsch, afledn. af spetal, af mlat. hospitale 'mild stiftelse, stiftelse for nødlidende eller syge', afledn. af hospes 'vært, gæst, fremmed'.

Infektionen strækker sig over mange år, ofte med få eller ingen sygdomstegn. Hyppigst er nervebetændelse med nedsat følesans og udvikling af små hudpletter med nedsat pigmentindhold. Efterhånden kan der udvikles mere udtalte symptomer med store knudedannelser (granulomer) i hud og knogler samt lammelser, følelsesløshed og sårdannelse.

Diagnosen stilles ved påvisning af bakterien i vævsprøver. Sygdommen kan helbredes ved langvarig behandling med en kombination af særlige antibiotika, især Dapson, Rifampicin og Clofazamin.

Sygdommen søges forebygget ved opsporing og behandling af alle smittede tilfælde. Der er ingen specifik vaccine, men tuberkulosevaccination yder nogen beskyttelse.