sygehusinfektioner

sygehusinfektioner, nosokomielle infektioner, infektioner hos patienter indlagt på sygehus. Hertil regnes også infektioner, som først viser sig efter udskrivelsen, såfremt der er en sikker sammenhæng med den tidligere indlæggelse. Infektioner, som var til stede eller i inkubationsfasen på det tidspunkt, hvor patienten blev indlagt, regnes ikke med til sygehusinfektioner, da patienten antages smittet før indlæggelsen.

Sygehusinfektioner forekommer hos ca. 8% af patienter indlagt på danske sygehuse og kan opstå på afdelinger tilhørende alle kliniske specialer. Sygehusinfektioner kan opstå spontant eller som følge af et indgreb. Infektionerne forårsages enten af patienternes egen normale bakterieflora eller af mikroorganismer tilført fra andre patienter, personale, apparatur, lægemidler, levnedsmidler eller omgivelserne.

Sygehusinfektioner forebygges ved isolation af smittefarlige og særligt modtagelige patienter, god almen hygiejne, dvs. især håndvask, desinfektion og sterilisation af forurenet materiale, brug af sterilt engangsudstyr, desinfektion af hud og slimhinder før indgreb og antibiotikaprofylakse før særligt infektionsudsatte operationer.