tuberkulose

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tuberkulose. Elektronmikroskopisk foto af ultratyndt snit gennem en koloni af de grampositive, stavformede tuberkelbakterier (Mycobacterium tuberculosis) med kunstig farvelægning. Tv. i midten ses en bakterie under deling. I de store cellekerner anes de trådformede DNA-strukturer. De relativt tykke cellevægge har et højt indhold af fedtstoffer (lipider), hvorfor de røde farvestoffer, der anvendes ved identifikation, ikke kan fjernes med syrer; tuberkelbakterier kaldes derfor syrefaste. Som en af de første sygdomsfremkaldende bakterier blev tuberkelbakteriens DNA-sekvens kortlagt i 1998. Forstørret ca. 2000 gange.

tuberkulose, infektionssygdom, som forårsages af tuberkelbakterien (Mycobacterium tuberculosis). Sygdommen har fulgt mennesket fra de ældste tider; tuberkuløse knogleforandringer er fx påvist i egyptiske mumier.

I Danmark var tuberkulose indtil begyndelsen af 1900-t. en udbredt folkesygdom, som ofte førte til døden, og i andre tilfælde til livsvarig invaliditet som følge af ødelagte lunger, knogler og led. Pga. det vægttab, sygdommen medfører, blev den tidligere ofte benævnt tæring.

Sygdommen optræder især i områder med dårlige levevilkår og er derfor udbredt i mange ulande. Omkring en tredjedel af Jordens befolkning er smittet med tuberkelbakterien, men kun ca. 10% af de smittede udvikler aktiv tuberkulose. Ca. 9 mio. mennesker i verden (2011) har aktiv tuberkulose, og 1,4 mio. mennesker, overvejende børn og unge, døde af sygdommen. Det er således en af de vigtigste infektionssygdomme i verden. Hiv-epidemien i ulandene medførtw en markant stigning i antallet af tuberkulosetilfælde hos hiv-inficerede, idet svækkelsen af immunforsvaret hos disse gør dem til et let bytte for tuberkulose.

Ordet tuberkulose kommer af nylat. tuberculum 'tuberkel, lille svulst', dim.afledn. af lat. tuber 'knude, knold', og -ose.

I 1990'erne var der en langsom stigning i antallet af nye tuberkulosetilfælde i Danmark. Stigningen skyldtes en høj forekomst af tuberkulose hos indvandrere, især fra Afrika. Antallet af nye tilfælde hos danskere var i en årrække nogenlunde konstant, mens det 2009-12 steg med 22% til 407 tilfælde.

De fleste tilfælde af tuberkulose fremkommer ved indånding af tuberkelbakterier fra patienter med lungetuberkulose, som er den hyppigste form. Sygdommen kan dog optræde i mange organer, fx lymfeknuder (se skrofulose), knogler, urinveje, tarm, hjernehinde og hud. Smitte med kvægtuberkulosebakterien (Mycobacterium bovis) gennem upasteuriseret mælk fra køer med tuberkuløs yverbetændelse forekom tidligere, men har været udryddet i Danmark siden ca. 1950. Kvægtuberkulose florerer fortsat i mange ulande.

Tuberkulose. Man kan ikke med sikkerhed påvise, hvor eller hvornår tuberkulose optrådte for første gang hos mennesker. Sandsynligvis er det sket med kvægtuberkulose som kilde ved indførelsen af kvægavl. De tidligste sikre vidnesbyrd er flere egyptiske mumiefund fra ca. 3000 f.Kr. med knogletuberkulose. Denne mumie af en ung Amonpræst fra det 21. dynasti (1070-945 f.Kr.) har sikre tegn på knogletuberkulose i 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel med en tuberkuløs byld (sænkningsabsces) i nederste del af bughulen. Destruktionen af hvirvlerne har medført dannelse af pukkelryg. Ill. fra G.E. Smith og M.A. Ruffer Pottscher Krankheit an einer ägyptischen Mumie aus der Zeit der 21. Dynastie (um 1000 v. Chr.) (1910).

Diagnosen stilles ved mikroskopi og dyrkning af fx opspyt, urin og vævsprøver fra de angrebne organer. En Mantoux-prøve (tuberkulinprøve) kan påvise, om en person tidligere er smittet med tuberkulose.

Behandling af tuberkulose gives i seks måneder med en kombination af fire antituberkuløse lægemidler. Herved undgås udvikling af modstandsdygtige (resistente) tuberkelbakterier, og helbredelse sikres for næsten alle. Ved infektion med resistente tuberkelbakterier, hvilket er et alvorligt problem i nogle lande, må behandlingen forlænges og suppleres med andre lægemidler. Calmettevaccination, der blev indført i 1921, yder en vis beskyttelse mod tuberkulose. Vaccinationen blev indtil 1980'erne tilbudt alle danske skolebørn. Personer, som udsættes for øget risiko, fx i udlandet, kan fortsat tilbydes vaccination.

Lungetuberkulose

Lungetuberkulose er en betændelsestilstand i den ene eller begge lunger pga. infektion med tuberkelbakterier, som er indeholdt i mikroskopiske vanddråber, der opstår, når en patient med tuberkulose hoster, taler eller nyser. Efter indåndingen lejres bakterierne i lungevævet, hvor der i løbet af ca. seks uger opstår et lille område med betændelse, som kun sjældent giver symptomer. Denne betændelse kaldes primærinfektionen og går i langt de fleste tilfælde i ro efter indkapsling og senere forkalkning (primærkompleks). Måneder senere kan der i sjældne tilfælde optræde en tuberkuløs lungebetændelse (åben lungetuberkulose), evt. med dannelse af hulrum (kaverner), og især hos børn meningitis eller udsæd af tuberkulose i mange organer samtidig (miliær tuberkulose). År senere kan der ses en opblussen af tuberkulose i lunger, lungehinder, lymfeknuder, knogler, urinveje, tarm og hud.

Symptomerne ved let lungetuberkulose er ofte diskrete, men ved mere fremskreden sygdom er der træthed, appetitløshed, vægttab og feber, især om aftenen, og undertiden nattesved. Der er ofte hoste og opspyt. Diagnosen lungetuberkulose stilles ved røntgenundersøgelse af lungerne i kombination med påvisning af tuberkelbakterier, enten i opspyt eller ved ophentning af slim fra mavesækken (maveskylning). Egnet materiale kan også fremskaffes ved en kikkertundersøgelse (bronkoskopi). En særlig DNA-teknik (PCR) kan bruges til hurtig påvisning af få tuberkelbakterier.

I praksis er der kun smitterisiko ved åben lungetuberkulose, hvor der udskilles så mange bakterier, at de kan påvises direkte ved mikroskopi af opspyt. Smitterisikoen nedsættes efter et par ugers behandling med tuberkuloselægemidler.

Læs mere om tuberkulose i underemnerne herunder.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tuberkulose. Elektronmikroskopisk foto af ultratyndt snit gennem en koloni af de grampositive, stavformede tuberkelbakterier (Mycobacterium tuberculosis) med kunstig farvelægning. Tv. i midten ses en bakterie under deling. I de store cellekerner anes de trådformede DNA-strukturer. De relativt tykke cellevægge har et højt indhold af fedtstoffer (lipider), hvorfor de røde farvestoffer, der anvendes ved identifikation, ikke kan fjernes med syrer; tuberkelbakterier kaldes derfor syrefaste. Som en af de første sygdomsfremkaldende bakterier blev tuberkelbakteriens DNA-sekvens kortlagt i 1998. Forstørret ca. 2000 gange.

© Dette billede må du ...

Tuberkulose. Man kan ikke med sikkerhed påvise, hvor eller hvornår tuberkulose optrådte for første gang hos mennesker. Sandsynligvis er det sket med kvægtuberkulose som kilde ved indførelsen af kvægavl. De tidligste sikre vidnesbyrd er flere egyptiske mumiefund fra ca. 3000 f.Kr. med knogletuberkulose. Denne mumie af en ung Amonpræst fra det 21. dynasti (1070-945 f.Kr.) har sikre tegn på knogletuberkulose i 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel med en tuberkuløs byld (sænkningsabsces) i nederste del af bughulen. Destruktionen af hvirvlerne har medført dannelse af pukkelryg. Ill. fra G.E. Smith og M.A. Ruffer Pottscher Krankheit an einer ägyptischen Mumie aus der Zeit der 21. Dynastie (um 1000 v. Chr.) (1910).

© Dette billede må du ...

Tuberkulose. Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse udrustede i 1950'erne busser med røntgenudstyr til undersøgelse af lungerne; 1953-54 blev i alt 171.514 personer screenet over hele Danmark.

© Dette billede må du ...

Tuberkulose. Forekomsten af nydiagnosticerede tilfælde pr. 100.000 indb. i 1998, rapporteret til WHO. I mange lande er rapporteringen ufuldstændig. Forskellene illustrerer i en vis udstrækning, at tuberkulose er mest udbredt i de fattige lande med dårlig ernæring og trange boliger med deraf følgende større risiko for smitte. Lignende forhold var årsag til den meget højere forekomst af tuberkulose i de tidlige faser af industrialiseringen i Europa, herunder Danmark.

Viser 4 af 4 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+470338.801.svg (1022.33 kB)

Tuberkulose. Forekomsten af nydiagnosticerede tilfælde pr. 100.000 indb. i 1998, rapporteret til WHO. I mange lande er rapporteringen ufuldstændig. Forskellene illustrerer i en vis udstrækning, at tuberkulose er mest udbredt i de fattige lande med dårlig ernæring og trange boliger med deraf følgende større risiko for smitte. Lignende forhold var årsag til den meget højere forekomst af tuberkulose i de tidlige faser af industrialiseringen i Europa, herunder Danmark.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
21/09/2013
Redaktionen
07/03/2013
Oprindelig forfatter
JTP
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki