• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aneurisme

Oprindelige forfattere FGje og HJBH Seneste forfatter Redaktionen

aneurisme, lokaliseret udvidelse af en pulsåre, hvor udvidelsen udgør mere end 50% af pulsårens oprindelige diameter. Aneurismesygdommen rammer oftest hovedpulsåren (aorta) i brysthulen og i bughulen samt hjerneblodkarrene. Et aneurisme kan enten pose sig sækformet ud eller være mere langstrakt, tenformet udbredt. Når aneurismevæggen omfatter alle en pulsårevægs tre lag, taler man om et sandt aneurisme i modsætning til et falsk aneurisme, hvor en blødning inde mellem lagene i pulsårevæggen fører til, at kun et eller to lag indgår i aneurismets væg.

Ordet aneurisme græsk aneurysma 'udvidelse', af aneurynein 'udvide', af ana- og eurys 'bred'.

Aortaaneurismer findes navnlig i bughulen og skyldes næsten altid åreforkalkning i forbindelse med blodtryksforhøjelse; tidligere var syfilis den hyppigste årsag. Aortaaneurismer optræder mest hos mænd over 60 år. Et aortaaneurisme kan nå en diameter på 15-20 cm, dvs. op til ti gange den normale diameter. Sygdommen kan vise sig ved en følelig pulserende hævelse i bughulen eller lysken; imidlertid kan selv store aneurismer være symptomløse. Den endelige diagnose sikres ved ultralydundersøgelse, CT-scanning eller arteriografi.

Den hyppigste komplikation til aortaaneurisme er bristning, hvorved der kan opstå smerter og voldsom blødning i fx brysthule eller bughule; denne kan føre til kredsløbschok (shock), bevidstløshed og evt. død, hvis der ikke gribes hurtigt ind med operation (se aortaoperationer). Hvis operation udføres inden bristning, overlever mere end 90% af patienterne med en god langtidsprognose; ved operation i tilslutning til en bristning er overlevelsen kun 60-70% og lavest ved aortaaneurismer, der sidder i brysthulen tæt ved hjertet; men langtidsprognosen for de overlevende i denne gruppe er også meget god.

Aneurismer i hjerneblodkarrene

er sækformede udposninger på en af hjernens pulsårer — som regel på hjernens underside. De findes hos ca. 1% af befolkningen; nogle har flere aneurismer. De kan være medfødte eller skyldes åreforkalkning og sidder ofte, hvor et blodkar deler sig. Hvis aneurismet vokser, kan det medføre tryk på undersiden af hjernen; dette kan vise sig ved nedsat syn eller lammelser af øjenmusklerne. Ved bristning af et hjerneaneurisme kan der komme blødning mellem hjernens hinder (hjernehindeblødning), som viser sig ved hovedpine eller nakkestivhed og evt. ved bevidstløshed. Dette er ikke helt sjældent, og dødeligheden er høj, men der opnås gode resultater ved operativ behandling, hvor aneurismet lukkes. I sjældnere tilfælde kan bristning føre til egentlig hjerneblødning. Selv hos børn kan bristning i et medfødt aneurisme forekomme.