aneurisme

aneurisme, (gr. aneurysma 'udvidelse', af aneurynein 'udvide', af ana- og eurys 'bred'), lokaliseret udvidelse af en pulsåre, hvor udvidelsen udgør mere end 50% af pulsårens oprindelige diameter. Aneurismesygdommen rammer oftest hovedpulsåren (aorta) i brysthulen og i bughulen samt hjerneblodkarrene. Et aneurisme kan enten pose sig sækformet ud eller være mere langstrakt, tenformet udbredt. Når aneurismevæggen omfatter alle en pulsårevægs tre lag, taler man om et sandt aneurisme i modsætning til et falsk aneurisme, hvor en blødning inde mellem lagene i pulsårevæggen fører til, at kun et eller to lag indgår i aneurismets væg.

Aortaaneurismer findes navnlig i bughulen og skyldes næsten altid åreforkalkning i forbindelse med blodtryksforhøjelse; tidligere var syfilis den hyppigste årsag. Aortaaneurismer optræder mest hos mænd over 60 år. Et aortaaneurisme kan nå en diameter på 15-20 cm, dvs. op til ti gange den normale diameter. Sygdommen kan vise sig ved en følelig pulserende hævelse i bughulen eller lysken; imidlertid kan selv store aneurismer være symptomløse. Den endelige diagnose sikres ved ultralydundersøgelse, CT-scanning eller arteriografi.

Den hyppigste komplikation til aortaaneurisme er bristning, hvorved der kan opstå smerter og voldsom blødning i fx brysthule eller bughule; denne kan føre til kredsløbschok (shock), bevidstløshed og evt. død, hvis der ikke gribes hurtigt ind med operation (se aortaoperationer). Hvis operation udføres inden bristning, overlever mere end 90% af patienterne med en god langtidsprognose; ved operation i tilslutning til en bristning er overlevelsen kun 60-70% og lavest ved aortaaneurismer, der sidder i brysthulen tæt ved hjertet; men langtidsprognosen for de overlevende i denne gruppe er også meget god.