• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bughindebetændelse

Oprindelig forfatter FHS Seneste forfatter Redaktionen

bughindebetændelse, peritonitis, betændelse i den serøse hinde (peritoneum), som beklæder bughulen og dennes organer. Betændelsen kan være afgrænset til et afsnit af bughulen (lokaliseret peritonitis) eller hele bughinden (diffus peritonitis).

Bughindebetændelse kan opstå, når der kommer bakterier, mavesaft eller galde ud i bughulen, som det sker ved bristet (perforeret) blindtarmsbetændelse og perforeret mavesår. Der vil i sådanne tilfælde hurtigt udvikle sig stærke mavesmerter, opkastning, temperaturforhøjelse og udtalt ømhed af bugvæggen. Betændelsen lammer tarmene, der derfor udspiles af luft og væske. Herved udtørres patienten, og i svære tilfælde bliver ansigtet indfaldent og trækkene skarpe og spidse (facies hippocratica). Ubehandlet fører de alvorligste tilfælde til døden.

Tidligere var akut bughindebetændelse en frygtet tilstand med høj dødelighed, men med korrekt behandling er antallet af dødsfald i dag begrænset. Hovedbehandlingsprincipperne er tilførsel af væske gennem en vene, nedlæggelse af mavesonde, antibiotika og operation rettet mod den tilgrundliggende årsag.