tarminvagination

tarminvagination, sygdom, hvorunder et tarmafsnit ved peristaltik trækkes (teleskoperes) ind i det nedenfor liggende tarmafsnit.

Sygdommen optræder som regel hos børn med en hyppighed på 2‰; 60% af tilfældene forekommer i første leveår, dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger. Hos mindre børn findes sjældent nogen synlig forandring, der forklarer, hvorfor tarmen trækkes ind i sig selv, men akut infektion med adenovirus forekommer hos 80% med forøgelse af lymfevævet i tarmvæggen. Hos voksne er der næsten altid en synlig forandring, fx en svulst, polyp eller divertikel.

Tarminvagination medfører tarmslyng, og hos børn er typiske symptomer skrigeture pga. koliksmerter, opkastninger og lidt blodig, slimet afføring. Hos halvdelen kan man udefra føle den invaginerede proces i maven. Invaginationen begynder oftest i den nederste del af tyndtarmen og fortsætter ned i tyktarmen.

Behandlingen består af udretning af teleskoperingen ved indhældning af røntgenkontrast eller indblæsning af ilt eller kuldioxid gennem endetarmen og samtidig røntgengennemlysning. Denne behandling er skånsom og lykkes i 60-80% af tilfældene. I de øvrige tilfælde må der foretages en operation, hvorunder tarmen trækkes på plads; ved 15-20% af disse indgreb må der samtidig fjernes et stykke af tarmen.