Christiaan Eijkman, 1858-1930, hollandsk læge, professor i hygiejne og retsmedicin ved universitetet i Utrecht 1898-1928. Under ophold på Java 1886-96 opdagede han, at sygdommen beriberi hos høns kan forebygges ved at fodre med upolerede ris. Beriberi ansås da at være en infektionssygdom, og Eijkman mente, at upolerede ris havde en antibakteriel virkning. Det blev først senere klart, at det manglende stof var thiamin (B1-vitamin), hvorved vitaminlæren blev grundlagt. Eijkman og Frederick G. Hopkins modtog i 1929 nobelprisen i medicin for deres ernæringsundersøgelser.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki