Daniel Bovet, 1907-1992, schweiziskfødt italiensk farmakolog, der modtog nobelprisen for medicin og fysiologi i 1957. Bovet arbejdede 1929-47 på Pasteurinstituttet i Paris, hvor han i midten af 1930'erne var medvirkende ved indførelse af behandling med sulfonamider. I 1937 observerede Bovet, at visse syntetiske stoffer, senere kaldet antihistaminer, kunne modvirke histaminets virkninger ved allergiske sygdomme. I 1940'erne udviklede han de første syntetiske lægemidler med curarevirkning til brug ved anæstesi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_211789.mp3 (8.13 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki