Emil Adolph von Behring

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Emil von Behring (1854-1917) blev læge i 1878 og fik i 1901 nobelprisen som den fornemmeste af sine mange inden- og udenlandske æresbevisninger.

Emil Adolph von Behring, 1854-1917, tysk læge og bakteriolog. Behring arbejdede først som militærlæge og blev siden knyttet til Robert Kochs Bakteriologiske Institut i Berlin. Han opdagede i 1890 sammen med japaneren S. Kitasato (1852-1931), at overførsel af serum fra forsøgsdyr, der var immuniseret gentagne gange med stivkrampebakteriens giftstof (tetanustoksin), medførte beskyttelse af ikke-immuniserede dyr mod ellers dødelige doser af toksinet. Han viste umiddelbart efter, at det samme gjaldt for beskyttelse mod difteribakteriens toksin og udviklede sammen med immunforskeren Paul Ehrlich et serum til behandling af difteri, som drastisk ændrede forløbet af denne livstruende sygdom, som dengang var meget udbredt især blandt børn.

Behring fik i 1901 den første nobelpris i medicin og fysiologi for sin opdagelse af passiv immunitet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Emil von Behring (1854-1917) blev læge i 1878 og fik i 1901 nobelprisen som den fornemmeste af sine mange inden- og udenlandske æresbevisninger.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/03/2010
Oprindelig forfatter
JRyg
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki