Rolf Zinkernagel

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rolf Zinkernagel, f. 1944, schweizisk immunolog og læge, der 1979-92 var professor i patologi ved universitetet i Zürich og siden har været leder af Institut für Experimentelle Immunologie i Zürich. Sammen med den australske immunolog Peter Doherty (f. 1940) undersøgte han 1973-75 på universitetet i Canberra, hvor han var gæsteforsker, hvordan mus forsvarer sig mod virusangreb. De påviste, at musenes T-lymfocytter må genkende både viruspartiklerne og musenes egne vævstypeantigener (Major Histocompatibility Complex, MHC) for at kunne dræbe de virusinficerede celler. Dette princip for samtidig genkendelse af mikroorganismen og organismens egne celler har skabt grundlag for forståelsen af de cellemedierede immunreaktioners specificitet (se immunologi (immunsystemet)). Sammen modtog de nobelprisen i fysiologi/medicin i 1996.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
NEng
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki