Thomas Willis

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thomas Willis. Hjernen modtager sin blodforsyning fra de to indre carotisarterier og fra de noget mindre vertebralisarterier, der efter at have passeret op gennem huller i halshvirvlerne forener sig til basilarisarterien inde i kraniet. Basilarisarterien deler sig atter i to grene, der inde i kraniet forbinder sig med de to indre carotisarterier, således at der dannes en indre pulsårecirkel (circulus arteriosus Willisii), hvorfra der udgår en forreste, midterste og bageste hjernearterie til hver side. En hjerneblodprop rammer oftest den midterste hjernearterie.

Thomas Willis, 1621-1675, engelsk læge og anatom, som bl.a. er kendt for sit værk om hjernens anatomi (Cerebri Anatome, 1664). Han har derved lagt navn til den indre pulsårecirkel dannet ved forening af carotisarterierne og basilarisarterien på hjernens underside, circulus arteriosus Willisii, hvorfra hjernen får sin blodforsyning.

Thomas Willis var professor i naturfilosofi ved universitetet i Oxford 1660-75 og praktiserede fra 1666 i London, hvor han var livlæge for Jakob 2.

Thomas Willis genopdagede antikkens glemte iagttagelse af urinens søde smag ved sukkersyge (diabetes mellitus), der indtil da var kendt som diabetes, og tilføjede diagnosebetegnelsen mellitus; desuden beskrev han i 1672 som den første sygdommen myastenia gravis.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Thomas Willis. Hjernen modtager sin blodforsyning fra de to indre carotisarterier og fra de noget mindre vertebralisarterier, der efter at have passeret op gennem huller i halshvirvlerne forener sig til basilarisarterien inde i kraniet. Basilarisarterien deler sig atter i to grene, der inde i kraniet forbinder sig med de to indre carotisarterier, således at der dannes en indre pulsårecirkel (circulus arteriosus Willisii), hvorfra der udgår en forreste, midterste og bageste hjernearterie til hver side. En hjerneblodprop rammer oftest den midterste hjernearterie.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+357527.801.svg (119.7 kB)

Thomas Willis. Hjernen modtager sin blodforsyning fra de to indre carotisarterier og fra de noget mindre vertebralisarterier, der efter at have passeret op gennem huller i halshvirvlerne forener sig til basilarisarterien inde i kraniet. Basilarisarterien deler sig atter i to grene, der inde i kraniet forbinder sig med de to indre carotisarterier, således at der dannes en indre pulsårecirkel (circulus arteriosus Willisii), hvorfra der udgår en forreste, midterste og bageste hjernearterie til hver side. En hjerneblodprop rammer oftest den midterste hjernearterie.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/04/2012
Oprindelig forfatter
NEng
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki