blodprop

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

blodprop, trombe, embolus, hel eller delvis tilstopning af et blodkar, oftest fremkommet ved, at der ved blodets koagulation dannes en fast masse bestående af blodplader og fibrin (se koagulation). En blodprop dannet på indersiden af et blodkar kaldes en trombe; er den tilført med blodstrømmen fra et andet sted i kroppen, kaldes den en embolus. I den raske organisme foregår der til stadighed reparationsprocesser efter skader på blodkar, således at huller lukkes, og blødninger hindres ved blodkoagulation. Denne hensigtsmæssige trombedannelse kan imidlertid også være sygdomsfremkaldende, hvis blodkarret helt lukkes.

Blodpropsygdom (trombose) kan både opstå i pulsårer og i vener. Det er alvorligst, hvis det er en pulsåre, der er ramt, idet blodpropdannelsen kan medføre vævsdød (infarkt eller gangræn), hvis det område, der skulle forsynes af den tillukkede pulsåre, ikke har anden forsyning fra nabopulsårer. En pulsåretrombe udvikles oftest, hvor et blodkar i forvejen er beskadiget eller forsnævret, fx ved åreforkalkning. Dette kan fx være tilfældet ved hjertekransåresygdom, hjerneblodprop eller perifere blodkarsygdomme.

Blodpropsygdom i en vene (flebotrombose) kaldes også årebetændelse, fordi blodpropdannelsen ledsages af betændelsesagtige forandringer i venevæggen og dens omgivelser. Sygdommen forekommer næsten kun i benenes vener og medfører foruden de betændelsesagtige forandringer også væskeophobning i området, da blodets tilbageløb mod hjertet bliver vanskeligere.

En embolus er oftest en løsrevet trombe udgået fra en vene eller fra indersiden af et hjertekammer. Den kan føres med blodstrømmen og blive fanget i et andet blodkar, når dette er for snævert til at lade den passere. Stammer tromben fra en årebetændelse i et ben, ender den ofte i en lunge som en lungeemboli, mens en hjerneemboli kan være en løsrevet trombe fra et hjertekammer eller en halspulsåre. Det kan føre til luftemboli, når luft ved ulykkesskader slipper ind i blodbanen. Ved knoglebrud kan fedt fra knoglemarven føre til fedtemboli, oftest i hjernen. Små fremmedlegemer, der utilsigtet indføres i blodbanen, evt. med indhold af bakterier (fx ved stiknarkomaners brug af urene kanyler) kan også medføre embolidannelse; en sådan bakteriel embolidannelse kan også stamme fra betændte hjerteklapper.

Behandling

Lægemidler til forebyggelse og behandling af blodpropper omfatter blodpladefunktionshæmmere, koagulationshæmmere og blodpropopløsende lægemidler.

Blodpladefunktionshæmmere (fx acetylsalicylsyre) modvirker det første trin i blodpropdannelsen, dvs. aktivering og ophobning af blodplader på blodkarvæggen, og anvendes til at hindre vækst af pulsåreblodpropper.

Koagulationshæmmere, som anvendes ved antikoagulationsbehandling, modvirker et senere trin i blodpropdannelsen, dvs. koagulationen på overfladen af de sammenkittede blodplader, som fører til, at disse indkapsles i et net af fibrin. Virkningen kan enten indtræde umiddelbart (ved brug af heparin) pga. en forstærkning af antitrombinets hæmning af koagulationen eller med nogen forsinkelse (ved brug af vitamin K-antagonister) pga. en nedsat dannelse af de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer. Vitamin K-antagonister, fx warfarin, kan anvendes til antikoagulationsbehandling i længere tid, ofte årelangt, hvorved vækst af eksisterende og dannelse af nye blodpropper hindres. Denne behandling bruges især ved årebetændelse og til forebyggelse af blodpropdannelse på indersiden af hjertekamrene. Behandlingen kontrolleres ved, at der tages blodprøver til bestemmelse af indholdet af koagulationsfaktorer i blodet.

Blodpropopløsende lægemidler (fx streptokinase) virker ved at omdanne blodets plasminogen til plasmin, der kan opløse blodpropper ved at nedbryde deres fibrin. Behandlingen (trombolyse) anvendes kun til at opløse akut opståede pulsåreblodpropper, især i hjertets kranspulsårer, og skal iværksættes inden for 12 timer efter trombens dannelse for at lykkes.

Pulsåreblodpropper i benene, som kun har bestået i få timer, kan nu og da med held fjernes ved en mindre operation. Veneblodpropper i benene forekommer ofte ved længere tids sengeleje og forebygges ved at foretage muskelbevægelser, der stimulerer blodcirkulationen i benene.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 27121963.swf (28.11 kB)

Blodprop.

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/10/2014
MHansen
16/02/2013
Redaktionen
11/08/2011
Oprindelige forfattere
PGra
29/01/2009
STho
29/01/2009
UBaa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki