hyperparathyreoidisme

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

hyperparathyreoidisme, forøget dannelse af parathyroideahormon (PTH) i biskjoldbruskkirtlen. 

Primær hyperparathyreoidisme skyldes øget sekretion af parathyreoideahormon (PTH), som dannes i de fire biskjoldbruskkirtler, der ligger på bagsiden af skjoldbruskkirtlen. I 60% af tilfældene skyldes sygdommen øget sekretion fra en enkelt godartet knude, i 15% øget sekretion fra alle fire jævnt forstørrede kirtler og i 1-2% øget sekretion fra en parathyreoideakræft.

Ordet hyperparathyreoidisme kommer af hyper- og para- og gr. thyroidea, afledt af thyreos 'skjold', og -isme.

Sygdommen opstår årlig hos ca. 40 personer per 100.000. Den er to til tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Primær hyperparathyreoidisme ses desuden som led i nogle arvelige hormonproducerende svulster (MEN-syndromer).

PTH øger koncentrationen af calcium i blodet; en øget mængde PTH medfører et forhøjet niveau af calcium. Symptomerne skyldes det øgede calciumindhold i blodet og PTH's påvirkning af knogler og nyre. Ca. 85% af patienter med hyperparathyreoidisme har ingen symptomer, og sygdommen opdages ved en tilfældig blodprøvetagning. Ved lettere forhøjelse føler patienten sig svag, træt, deprimeret, og at personligheden er ændret. Muskelstyrke og koncentrationsevne er nedsat. Der kan endvidere forekomme kvalme, opkastning og forstoppelse. Ved svær forhøjelse af calcium i blodet ses bevidsthedssløring stigede til koma. I sjældne tilfælde forekommer der forkalkninger af brusken og ledgener samt knoglesygdom i form af cyster (osteitis fibrosa cystica). I ca. 15% ses nyrepåvirkning med dannelse af nyresten og forkalkninger i nyrerne.

Diagnosen stilles i første omgang ved fund af forhøjet calcium i blodet og bekræftes ved fund af forhøjet PTH.

Ved svære symptomer behandles med fjernelse af den eller de kirtler, der producerer for meget PTH.

Sekundær hyperparathyreoidisme kan forekomme ved D-vitaminmangel og ved nyresvigt. Her er calcium-niveauet normalt og PTH-niveauet forhøjet. Se også calciumstofskiftet.


 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Klaus Johansen
28/04/2010
Redaktionen
18/04/2010
Klaus Johansen
04/04/2010
Oprindelig forfatter
NEng
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki