lungeemfysem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/18419/=ud_a_173998.mp3?revision=1

lungeemfysem, emphysema pulmonum, for store lunger, lungesygdom, som skyldes beskadigelse og svind af lungealveolerne (se lunge), hvilket medfører permanent udvidelse af de mindste bronkier og sammensmeltning af lungealveolerne til større hulrum, evt. dannelse af blærer (bullae), og øget lungerumfang. Lungefunktionen nedsættes.

Hovedsymptomet ved lungeemfysem er åndenød ved anstrengelse, senere i forløbet tillige i hvile. Der kan samtidig være kronisk bronkitis med hoste og opspyt. Lungeemfysem og kronisk bronkitis med nedsat lungefunktion samles ofte under betegnelsen kroniske obstruktive lungesygdomme (KOL). I Danmark bruges også den engelske betegnelse COLD (chronic obstructive lung disease).

Tobaksrygning er den hyppigste årsag til lungeemfysem. Ophør med tobaksrygning er den vigtigste foranstaltning for at undgå fremadskridende ødelæggelse af lungen. Bronkieudvidende lægemidler og antibiotika kan komme på tale. Slutstadiet er lungesvigt, som kræver iltbehandling i hjemmet.

Hos enkelte er årsagen alfa-1-antitrypsindefekt, hvilket kan medføre udvikling af udtalt lungeemfysem med invaliditet i 40-50-års-alderen. Hos disse personer fremskynder rygning udvikling af lungeemfysem med et årti.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_173998.mp3 (9.76 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

31/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
JTP
Oprindelig forfatter
JTP
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki