malabsorption, (af lat. male, adv. til malus 'ilde, dårlig', og absorptio 'opsugning, optagelse'), nedsat optagelse af fødemidler fra tarmen. Optagelsen sker normalt i to trin, først ved nedbrydning af føden med fordøjelsesenzymer, derefter ved de nedbrudte næringsstoffers passage gennem tarmslimhinden (se mavesæk- og tolvfingertarmundersøgelser). Malabsorption indtræder ved defekt i et af de to trin og viser sig ved diarré og vægttab, se mangelsygdomme. Malabsorption optræder typisk ved kronisk bugspytkirtelbetændelse, cøliaki og mælkesukkersygdom.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_77472.mp3 (8.95 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki