• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

narkolepsi

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

narkolepsi, anfald af pludselig og uimodståelig søvntrang, især sent på dagen. Det enkelte søvnanfald varer få minutter, evt. længere, og kan fx fremkaldes af monotont arbejde. Efter nattesøvn er der som regel tidlig opvågnen efterfulgt af anfaldsfrihed om formiddagen.

Narkolepsi kan være kombineret med anfald af pludselig og hurtigt forbigående muskelslaphed ved spænding og overraskelse (katapleksi); sjældnere er der anfald af søvnlammelse, dvs. at man i en periode efter opvågningen ikke kan røre sig, og der kan være livlige hallucinationer med mareridt under nattesøvnen.

Ordet narkolepsi kommer af græsk narke 'stivnen, lammelse, bedøvelse' og lepsis 'griben, anfald', af lambanein 'gribe, tage'.

Diagnosen stilles ved en elektroencefalografisk undersøgelse (EEG) under søvn. Vævstypen HLA-DR2 findes hos 99% af alle narkolepsipatienter, men også hos 25% af normalbefolkningen. Tilstedeværelsen af denne vævstype er derfor ikke nok til at stille diagnosen, men såfremt den ikke påvises, er narkolepsidiagnosen usandsynlig.

Narkolepsi forekommer hos 20-50 pr. 100.000 personer; tilstanden er ofte arvelig med flere tilfælde i samme familie. Behandling med lægemidler, der stimulerer centralnervesystemet er effektiv i de fleste tilfælde.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. narkolepsi Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik