nervesmerter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

nervesmerter, smerter som følge af en skadelig påvirkning af en eller flere nerver, således at centralnervesystemet modtager en forøget mængde smerteimpulser.

Neuralgi

Nogle nervesmerter har karakter af neuralgier, dvs. kortvarige smertejag i en nerves forløb, fx ved trigeminusneuralgi (se også ansigtssmerter), hvor der er smerter i den ene side af ansigtet uden kendt årsag. Efter virusinfektionen helvedesild fortsætter smerterne i ca. 10% af tilfældene dels som neuralgiske smerter og dels som vedvarende, brændende smerter i det hudområde, der var angrebet af udslættet. Disse smerter svinder som regel efter få måneder, og risikoen for at få smerter efter helvedesild mindskes ved tidlig behandling med antivirale lægemidler.

Tryk- eller læsionsfølger

Andre nervesmerter skyldes tryk på en nerverod (se nerverodssymptomer), især ved diskusprolaps i hals- og lændehvirvelsøjlen, eller tryk på en ekstremitetsnerve, oftest medianusnerven ved håndleddet ved karpaltunnelsyndrom. Kausalgi og posttraumatisk refleksdystrofi er beslægtede og meget ubehagelige følger efter en nervelæsion på lemmerne; kausalgi betegner intense, brændende smerter med overfølsomhed af huden i nervens forsyningsområde, og ved refleksdystrofi bliver dette hudområde koldt og huden tynd og hævet med øget sveddannelse.

Nedsat blodforsyning

Nedsat blodforsyning er en hyppig årsag til nervesmerter, som fx kan opstå ved dårligt kredsløb i benene med smertende lægkramper ved gang (se blodkarsygdomme).

Nervebetændelsessmerter

Nogle former for nervebetændelse er smertefulde, det gælder især den nervebetændelse, som kan komplicere en sukkersyge af mange års varighed; nyopstået sukkersyge kan i sjældne tilfælde kompliceres med en akut, men forbigående smertetilstand og evt. lammelse i femoralisnerven, som forsyner huden og musklen på forsiden af låret. Den hyppigt optrædende nervebetændelse som følge af alkoholmisbrug er ofte ledsaget af brændende og stikkende smerter i benene.

Akut skulderneuritis optræder især hos yngre voksne med pludseligt opståede, voldsomme smerter i skulderen. Nogle dage senere, når smerterne er i aftagen, optræder der svækket muskelkraft i skulderen og overarmen. Smerterne forsvinder efter få uger, mens kraftnedsættelsen kan bestå i mange uger eller måneder. Sygdommen skyldes en skadelig påvirkning af armens nervefletværk (nervepleks) ved halshvirvelsøjlen, fx efter en infektion eller en vaccination (se også skulder-arm-smerter).

Opståelsesmåde

Nervesmerter fremkaldes af en voldsom, abnorm aktivitet i de nervetråde, der orienterer centralnervesystemet om skadelig aktivitet; disse nervetråde kaldes nociceptive og er repræsenteret blandt de tykkere nervetråde med myelinskede og især blandt de tynde nervetråde uden myelin. De tynde nervetråde er mest modstandsdygtige over for læsioner og iltmangel, og det er også disse tynde nervetråde, der bliver mest aktive ved de smertende nervebetændelser. Herved får centralnervesystemet overvejende information fra de skademeddelende nervetråde, og denne sanses som smerte.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/08/2010
Oprindelig forfatter
OTha
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki