mave-tarm-kanal

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mave-tarm-kanal. Opbygningen af menneskets mave-tarm-kanal. For overskuelighedens skyld er organerne ikke anbragt helt i overensstemmelse med den reelle anatomi, således er fx leveren løftet op i brysthulen, og tyndtarmen forkortet, ligesom en del af bugspytkirtlens indre er blotlagt.

mave-tarm-kanal, mave-tarm-system, hos hvirveldyrene den del af tarmkanalen, der følger lige efter spiserøret, og hvori der sker en fordøjelse og absorption af føden; se også fordøjelseskirtel.

Lige bag overgangen fra den korte, men rummelige mave og den meget længere, rørformede tarm indmunder udførselsgangene for lever og bugspytkirtel. Maven producerer mavesaft, der indeholder det proteinspaltende enzym pepsin samt saltsyre, da pepsin kun er aktivt ved lav pH.

Tarmcellerne danner en bred vifte af enzymer, som sammen med sekretet fra bugspytkirtlen fordøjer tarmindholdet. Selvom der kan foregå en vis absorption i maven, sker den overvejende opsugning af fødeemner og vand i tarmen.

Tarmen udmunder enten selvstændigt på overfladen (fx hos benfisk og levendefødende pattedyr) eller i en lommeformet indposning fra overfladen, kloakken. Mave-tarm-kanalen er levested for mange indvoldssnyltere, fx rundorme, ikter, kradsere og bændelorme, der ernærer sig af tarmindholdet.

Fisk

Hos rundmunde og lungefisk er maven næppe skelnelig fra det efterfølgende tarmrør, mens de øvrige fisk har en sækformet mave. Hos både rundmunde, bruskfisk og primitive benfisk er tarmen kort, men dens indre overflade forøget ved dannelse af en skrueformet spiralfold. En sådan spiraltarm mangler hos de egentlige benfisk, hvis allerforreste tarmafsnit til gengæld kan være forsynet med en klase tætsiddende blindsække.

Padder, krybdyr og fugle

Hos padderne er maven en svagt udvidet del af fordøjelseskanalen; hos de voksne padder, der lever af animalsk føde, er tarmen ret kort, mens den hos de planteædende haletudser er meget forlænget og rullet op i en dobbeltspiral.

Hos krokodiller og frø- og planteædende fugle er maven delt op i en forreste rørformet kirtelmave, hvori fordøjelsen indledes, og føden opblødes, og en bageste muskelmave eller kråse med tykke muskuløse vægge.

Hos fuglene er kråsen indvendigt beklædt med en hornagtig rivehinde, der kan være grønligt farvet af galde. Ved kråsens rytmiske sammentrækninger søndermales føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt. Kråsesten er også fundet mellem ribbenene på fossiler af store, planteædende dinosaurer. Hos krybdyr og fugle sker der en effektiv vandopsugning i kloakken.

Pattedyr

Hos pattedyr er den bageste del af spiserøret inddraget i maven, som har form af et rummeligt, krummet rør; maven afsondrer hos ungerne det såkaldte løbeenzym (rennin), der medvirker ved fordøjelsen af mælkeprotein. Ved grænsen mellem mave og tarm findes en kraftig ringmuskel, der ved afslapning lukker maveindholdet ud i tarmen i småportioner.

Tarmen er delt i en enzymproducerende tyndtarm, en vandopsugende tyktarm og en kort endetarm. Tyndtarmen er op til 10-20 gange kropslængden hos pattedyr med animalsk kost.

Maven er undertiden ved indsnøringer delt i flere afsnit fx hos gnavere, drøvtyggere og hvaler. Planteædende pattedyr er afskåret fra en direkte fordøjelse af føden, da de ikke selv danner cellulosespaltende enzymer; den sker i stedet indirekte vha. cellulaseproducerende bakterier og ciliater. Disse mikroorganismer lever enten i de forreste af drøvtyggernes fire maveafsnit (se hovdyr) eller i særlige blindtarme: blindt endende sidegrene fra tyktarmens forreste del, fx hos heste, gnavere og harer. Hos harer og gnavere indledes den mikrobielle fordøjelse i den voluminøse blindtarm, og de resulterende vandholdige, bløde ekskrementer ædes øjeblikkelig af dyret og opbevares midlertidigt i et særligt mavegæringskammer. Her afsluttes fordøjelsen, hvorefter tarmindholdet slutteligt afleveres som små, tørre, mørkfarvede ekskrementboller.

Læs også om menneskets mave-tarm-kanal.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Mave-tarm-kanal. Opbygningen af menneskets mave-tarm-kanal. For overskuelighedens skyld er organerne ikke anbragt helt i overensstemmelse med den reelle anatomi, således er fx leveren løftet op i brysthulen, og tyndtarmen forkortet, ligesom en del af bugspytkirtlens indre er blotlagt.

© Dette billede må du ...

Mave-tarm-kanal. Tv.: Den tømte mavesæks indre overflade er stærkt furet af længdegående foldninger; den er således smidig og kan udspiles under fødeoptagelsen. Th.: Scanning-elektronmikroskopi af tarmen, der på indersiden er beklædt med millimeterstore, fingerlignende udposninger, villi, som øger den absorberende overflade betragtelig; den enkelte villuscelle er desuden beklædt med op til 6000 hårlignende mikrovilli, som kun kan ses ved stor forstørrelse.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 27122008.swf (68.23 kB)

Mave-tarm-kanal.

Admin

06/03/2009

[+400303.801.svg (517.08 kB)

Mave-tarm-kanal. Opbygningen af menneskets mave-tarm-kanal. For overskuelighedens skyld er organerne ikke anbragt helt i overensstemmelse med den reelle anatomi, således er fx leveren løftet op i brysthulen, og tyndtarmen forkortet, ligesom en del af bugspytkirtlens indre er blotlagt.

Admin

06/03/2009

[+400304.801.svg (213.52 kB)

Mave-tarm-kanal. Tv.: Den tømte mavesæks indre overflade er stærkt furet af længdegående foldninger; den er således smidig og kan udspiles under fødeoptagelsen. Th.: Scanning-elektronmikroskopi af tarmen, der på indersiden er beklædt med millimeterstore, fingerlignende udposninger, villi, som øger den absorberende overflade betragtelig; den enkelte villuscelle er desuden beklædt med op til 6000 hårlignende mikrovilli, som kun kan ses ved stor forstørrelse.

Admin

06/03/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/06/2010
Oprindelig forfatter
JøLü
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki