mave-tarm-kanal

Fisk

Hos rundmunde og lungefisk er maven næppe skelnelig fra det efterfølgende tarmrør, mens de øvrige fisk har en sækformet mave. Hos både rundmunde, bruskfisk og primitive benfisk er tarmen kort, men dens indre overflade forøget ved dannelse af en skrueformet spiralfold. En sådan spiraltarm mangler hos de egentlige benfisk, hvis allerforreste tarmafsnit til gengæld kan være forsynet med en klase tætsiddende blindsække.

Padder, krybdyr og fugle

Hos padderne er maven en svagt udvidet del af fordøjelseskanalen; hos de voksne padder, der lever af animalsk føde, er tarmen ret kort, mens den hos de planteædende haletudser er meget forlænget og rullet op i en dobbeltspiral.

Hos krokodiller og frø- og planteædende fugle er maven delt op i en forreste rørformet kirtelmave, hvori fordøjelsen indledes, og føden opblødes, og en bageste muskelmave eller kråse med tykke muskuløse vægge.

Hos fuglene er kråsen indvendigt beklædt med en hornagtig rivehinde, der kan være grønligt farvet af galde. Ved kråsens rytmiske sammentrækninger søndermales føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt. Kråsesten er også fundet mellem ribbenene på fossiler af store, planteædende dinosaurer. Hos krybdyr og fugle sker der en effektiv vandopsugning i kloakken.

Pattedyr

Hos pattedyr er den bageste del af spiserøret inddraget i maven, som har form af et rummeligt, krummet rør; maven afsondrer hos ungerne det såkaldte løbeenzym (rennin), der medvirker ved fordøjelsen af mælkeprotein. Ved grænsen mellem mave og tarm findes en kraftig ringmuskel, der ved afslapning lukker maveindholdet ud i tarmen i småportioner.

Tarmen er delt i en enzymproducerende tyndtarm, en vandopsugende tyktarm og en kort endetarm. Tyndtarmen er op til 10-20 gange kropslængden hos pattedyr med animalsk kost.

Maven er undertiden ved indsnøringer delt i flere afsnit fx hos gnavere, drøvtyggere og hvaler. Planteædende pattedyr er afskåret fra en direkte fordøjelse af føden, da de ikke selv danner cellulosespaltende enzymer; den sker i stedet indirekte vha. cellulaseproducerende bakterier og ciliater. Disse mikroorganismer lever enten i de forreste af drøvtyggernes fire maveafsnit (se hovdyr) eller i særlige blindtarme: blindt endende sidegrene fra tyktarmens forreste del, fx hos heste, gnavere og harer. Hos harer og gnavere indledes den mikrobielle fordøjelse i den voluminøse blindtarm, og de resulterende vandholdige, bløde ekskrementer ædes øjeblikkelig af dyret og opbevares midlertidigt i et særligt mavegæringskammer. Her afsluttes fordøjelsen, hvorefter tarmindholdet slutteligt afleveres som små, tørre, mørkfarvede ekskrementboller.

Læs også om menneskets mave-tarm-kanal.