strube

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Strube. Øverst: Bruske (blå) afstiver menneskets strube og er ophængt i bindevævsmembraner (grønne) til tungebenet. Membrana quadrangularis ligger i strubens sidevæg. Dens underkant danner de falske stemmelæber. De ægte stemmelæber er udspændt mellem skjoldbrusken og et fremspring på tudbruskene. En teltformet membran, conus elasticus, forbinder stemmelæberne med ringbrusken, således at luften fra luftrøret kun kan passere gennem stemmeridsen. Struben indeholder i alt 13 små navngivne muskler, som regulerer stemmelæbernes afstand, længde og spænding. To af disse er vist på den nederste figur, hvor stemmelæberne ses ovenfra. Musklerne virker ved at dreje tudbruskene i forhold til ringbrusken. Musculus crico-arytenoideus posterior er den eneste muskel, der åbner stemmeridsen. Hvis den lammes, oftest som følge af beskadigelse af nerven til musklen, bliver vejrtrækningen stærkt besværet, fordi stemmeridsen ikke kan åbnes. Ved truende kvælning, fremkaldt af et fremmedlegeme, der blokerer struben, eller ved opsvulmning af slimhinden på strubelåget og i strubens indre, oftest som følge af en infektion, kan der skaffes en hurtig, livsreddende åbning til luftrøret ved gennemskæring af conus elasticus i mellemrummet mellem skjoldbrusken og ringbrusken (markeret med pil på den øverste figur), en såkaldt nødtracheotomi.

strube, (gr. larynx 'strubehoved'), det afsnit af luftvejene, der forbinder svælget med luftrøret hos lungeåndende hvirveldyr. Struben har hos alle dyr en mekanisme, der spærrer adgangen til luftrøret under synkning. Hos pattedyr (og enkelte krybdyr) har struben yderligere en funktion som tonegenerator for stemmen. Fugles stemmer dannes ikke i struben, men af en struktur (syrinx) på overgangen mellem luftrør og bronkier, se fugle. Struben er udviklingshistorisk opstået ved omdannelse af de strukturer (branchiebuer), der hos fiskene danner gælleapparatet, og når sin højeste udvikling hos pattedyrene, se fosterudvikling.

Menneskets strube er som hos andre pattedyr bygget over et bruskskelet, hvortil knytter sig muskler og andre bløddele. Den største af bruskene, skjoldbrusken (cartilago thyroidea), er en bagud åben, V-formet struktur, ophængt til undersiden af tungebenet; dens forkant danner adamsæblet. Strubelåget (epiglottis) er fastgjort til skjoldbrusken og lægger sig under synkning som et låg over indgangen til struben. Nedadtil står skjoldbrusken i ledforbindelse med ringbrusken (cartilago cricoidea), hvormed tudbruskene (cartilagines arythenoideae), der danner bagvæg i struben, er ledforbundne. Mellem et fremspring på tudbruskene og skjoldbruskens inderside er stemmelæberne (plicae vocales) udspændt. Vha. små præcisionsstyrede muskler kan tudbruskene bevæges i forhold til ringbrusken, og denne i forhold til skjoldbrusken, hvorved stemmelæbernes længde, spænding og indbyrdes afstand kan reguleres. Under ånding står stemmelæberne vidt adskilte; under tale føres de sammen og danner en smal spalte, stemmeridsen (rima glottidis), som luften fra lungerne presses igennem. Herved sættes stemmelæberne i svingninger, hvis frekvens bestemmes af stemmelæbernes længde og spænding, og hvis amplitude (styrke) bestemmes af styrken af luftstrømmen.

Oven for stemmelæberne findes et par slimhindefolder, de falske stemmelæber (plicae vestibulares), hvori findes kirtler, hvis sekret fugter de ægte stemmelæber. De falske stemmelæber kan hos mennesket kun frembringe en hæs lyd; hos kattedyr frembringer de spindelyden.

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Strube. Øverst: Bruske (blå) afstiver menneskets strube og er ophængt i bindevævsmembraner (grønne) til tungebenet. Membrana quadrangularis ligger i strubens sidevæg. Dens underkant danner de falske stemmelæber. De ægte stemmelæber er udspændt mellem skjoldbrusken og et fremspring på tudbruskene. En teltformet membran, conus elasticus, forbinder stemmelæberne med ringbrusken, således at luften fra luftrøret kun kan passere gennem stemmeridsen. Struben indeholder i alt 13 små navngivne muskler, som regulerer stemmelæbernes afstand, længde og spænding. To af disse er vist på den nederste figur, hvor stemmelæberne ses ovenfra. Musklerne virker ved at dreje tudbruskene i forhold til ringbrusken. Musculus crico-arytenoideus posterior er den eneste muskel, der åbner stemmeridsen. Hvis den lammes, oftest som følge af beskadigelse af nerven til musklen, bliver vejrtrækningen stærkt besværet, fordi stemmeridsen ikke kan åbnes. Ved truende kvælning, fremkaldt af et fremmedlegeme, der blokerer struben, eller ved opsvulmning af slimhinden på strubelåget og i strubens indre, oftest som følge af en infektion, kan der skaffes en hurtig, livsreddende åbning til luftrøret ved gennemskæring af conus elasticus i mellemrummet mellem skjoldbrusken og ringbrusken (markeret med pil på den øverste figur), en såkaldt nødtracheotomi.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+245521.801.svg (109.04 kB)

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/10/2009
Oprindelig forfatter
JTrJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki