skinnebensbrud

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Skinnebensbrud sat på plads og fastholdt med ydre fiksation. Den udføres ved, at der gennem huden indbores tynde metaltråde i knoglevævet på begge sider af brudlinjen, hvorefter metalpindene skrues fast til en metalstang. Ydre fiksation anvendes især ved åbne knoglebrud, idet sårplejen dermed bliver lettere end ved behandling med gipsbandage.

skinnebensbrud, fractura tibiae, knoglebrud på skinnebenet (tibia). Skinnebensbrud ledsages oftest af brud på det spinklere lægben (fibula), der er placeret parallelt med skinnebenet. Samlet omtales bruddene som underbensbrud (fractura cruris). Bruddene opstår som simple lavenergibrud ved indirekte vold, fx ved skisport eller fodboldspil, eller som højenergibrud ved ydre vold, fx ved trafikskader, hvor der forekommer splintrede brud med gennembrydning og kvæstelse af hud og muskler ledsaget af forurening fra omgivelserne. Symptomerne er smerter, synlig fejlstilling og unormal løshed. Ved nerveskade kan der være lammelse eller nedsat følesans på foden. Diagnosen af bruddet sikres ved røntgenundersøgelse. Ankelbrud (se ankel) er brud på de dele af skinneben og lægben, der tilsammen danner fodgaflen.

Behandling

I ukomplicerede tilfælde, hvor bruddet enten ikke er forskudt, eller hvor en korrekt stilling kan fastholdes efter en påpladssættelse (reposition), vil bruddet sædvanligvis hele ved behandling med gipsbandage i 10-12 uger. Ofte vil der dog være behov for operativ reposition til anatomisk korrekt stilling og fastholdelse (fiksation) heraf ved osteosyntese med skruer, skinner eller ved indbankning af et langt metalsøm i marvhulen. Ved ydre fiksation kan bruddet fastholdes med metalpinde indboret i knoglen gennem huden på begge sider af brudlinjen; metalpindene er fastskruet til en stav uden for og langs benet. I komplicerede tilfælde kan behandlingen være vanskelig med forsinket eller manglende heling af bruddet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Skinnebensbrud sat på plads og fastholdt med ydre fiksation. Den udføres ved, at der gennem huden indbores tynde metaltråde i knoglevævet på begge sider af brudlinjen, hvorefter metalpindene skrues fast til en metalstang. Ydre fiksation anvendes især ved åbne knoglebrud, idet sårplejen dermed bliver lettere end ved behandling med gipsbandage.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
Helw
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki