• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

infarkt

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

infarkt, vævsdød (nekrose) fremkaldt af ophævet blodgennemstrømning i en pulsåre (arterie). Ved en endearterie forstås en arterie, der udgør den eneste arterielle blodforsyning til et vævsområde, idet der ikke er sammenfletninger (anastomoser) med naboarterierne. Et infarkt kan kun opstå i vævsområder, hvis blodforsyning er afhængig af endearterier, dvs. i hjernen, hjertet, lungerne, milten, nyrerne og tarmen. Årsagen er som regel en blodprop.

Ordet infarkt kommer af latin infarctus, af in- og afledn. af farcire 'stoppe til'.

I daglig tale anvendes betegnelsen oftest om et hjerteinfarkt (myokardieinfarkt), se hjertekransåresygdomme.

Hvis infarktet ikke medfører patientens død, vil nekrosen under opheling blive erstattet af arvæv bestående af bindevæv, hvorfor organets funktion kan blive nedsat.