• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

metastase

Oprindelig forfatter SteO Seneste forfatter Redaktionen

metastase, dattersvulst, kræftsvulst, der ved udsæd er opstået i et andet organ som aflægger af en primær kræftsvulst (se kræft). Kræftcellernes overfladeegenskaber medfører, at cellerne ikke er bundet så tæt sammen som normale celler, hvorfor de kan brede sig ind i de omgivende væv. Derved gennemtrænger de lymfekarrenes og blodkarrenes vægge, hvorfra de kan løsrives. Med lymfen føres de til de nærmeste lymfeknuder og med blodet til andre organer, hvor de sætter sig fast i kapillærerne og vokser til nye svulster.

De hyppigste metastaseorganer er lymfeknuder, lunger, lever, knogler og hjerne. Metastasestedet veksler fra kræftsygdom til kræftsygdom, fx rammes knoglerne oftest af metastaser fra bryst- og prostatakræft. Kræftceller, der løsnes fra svulster i mave-tarm-kanal og lunger, kan udbredes i bughinden, lungehinden og hjertesækkens hinde med metastaser disse steder (karcinose).

Ordet metastase kommer af gr. metastasis 'omdannelse, flytning', af meta- og stasis 'stilling'

Dannelse af metastaser sker i reglen først, når den primære svulst har nået en vis størrelse. Nogle kræftformer kan dog metastasere, når svulsten kun er få millimeter stor. De påvises således ofte først, når der er dannet metastaser, fordi den primære kræftsvulst er symptomfattig.

Tilstedeværelsen af metastaser kan gøre det vanskeligt at helbrede en kræftsygdom. Kemoterapi kan imidlertid for en del svulsttypers vedkommende hæmme metastasernes vækst og dermed forlænge levetiden; i visse tilfælde kan kemoterapi helt helbrede metastaserende kræft, fx ved choriokarcinom (se moderkagesygdomme). Hvis der kun er en enkelt eller få metastaser, kan en kirurgisk fjernelse eller lokal strålebehandling komme på tale.