demens

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

demens, sløvsind, hjernelidelse, der viser sig ved svækkelse af hukommelsen, indlæringen, evnen til problemløsning samt ved personlighedsændringer. Demens adskiller sig fra åndssvaghed ved, at hjernelidelsen her er medfødt, mens den ved demens optræder senere i livet. Den demente person er bevidsthedsklar i modsætning til en patient med delirium. Symptomerne afhænger af den tilgrundliggende sygdom og udgør et spektrum af forskellige sværhedsgrader med fra få og lette symptomer til en tilstand, hvor den syge ikke længere kan genkende pårørende, og hvor adfærden er alvorligt forstyrret. Udviklingen af demens sker oftest gradvis over en vis tid. Det bliver vanskeligere at huske nylige begivenheder (indprentningssvækkelse), man bliver mere og mere glemsom og får stadig vanskeligere ved at klare daglige gøremål. Personlighedsforandringerne viser sig i begyndelsen ved følelsesmæssig labilitet, irritabilitet eller ved apatisk ligegyldighed. Efterhånden svækkes dømmekraften, og den sociale adfærd kan blive forgrovet. Personen mangler den sædvanlige evne til at vurdere omgivelserne og afpasse sine reaktioner på hensigtsmæssig vis. Ukritisk jovialt løftet stemning er ligesom umotiveret aggression og uhæmmet seksuel adfærd udtryk for en vidtgående personlighedsændring, som især ses ved skader i hjernens pandelap, pandelapsyndrom.

Ordet demens kommer af lat. af de- og mens 'forstand'.

Efterhånden som hjernens funktioner svækkes, kan der optræde hallucinationer og vrangforestillinger, som kan ledsages af depression og angst. Adfærden kan præges af umotiveret rastløshed, meningsløs foretagsomhed og råben. Der forekommer ofte forstyrrelser af døgnrytmen med natlig uro, hvorunder den demente kan forlade opholdsstedet i forvirret tilstand.

Afhængigt af hvornår sygdommen begynder, skelnes der mellem præsenil demens (før ca. 65 år) og senil demens (efter ca. 65 år).

Hyppigheden af demens stiger med alderen fra ca. 3% blandt personer på 65 år til ca. 25% for personer over 85 år. De hyppigste former for demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens, der udgør hhv. ca. 50% og 30% af demenstilstandene. Den førstnævnte skyldes især genetiske faktorer, mens vaskulær demens skyldes hjerneblodprop eller hjerneblødning pga. åreforkalkning i hjernens blodkar, evt. med ledsagende blodtryksforhøjelse. Vaskulær demens kan fremkomme efter få blodkarskader eller efter mange, såkaldt multi-infarkt demens. Alzheimers sygdom er hurtigt fremadskridende og fører i løbet af 5-10 år til døden. Vaskulær demens udvikles langsommere og har ofte et karakteristisk forløb med pludselig forværring i tilslutning til blodprop eller blødning med ledsagende lammelser, føle- og sprogforstyrrelser (fx afasi), som delvis kan restitueres. Personlighedsforandringerne og adfærdsforstyrrelserne er langt mindre udtalte end ved Alzheimers sygdom.

Der er flere andre, men sjældnere former for demens. Ved Picks sygdom (efter den tjekkiske læge A. Pick, 1851-1924) er der udtalte forandringer i hjernens pande- og tindingelap med alvorlige personlighedsmæssige ændringer. Årsagen er ukendt, men arvelige faktorer spiller en rolle. Demens kan være følge til hjerneskader, fx efter trafikuheld, langvarig påvirkning med alkohol eller organiske opløsningsmidler. En særlig form for alkoholisk demens er Korsakovs psykose, der er præget af konfabulationer, dvs. at huller i hukommelsen udfyldes med opdigtede begivenheder. Visse neurologiske sygdomme, fx Parkinsons sygdom, er ledsaget af demenssymptomer. Ved aids og andre infektionssygdomme, fx syfilis, kan hjernen også angribes med demens til følge. Andre mulige årsager til demens er vitaminmangel og stofskiftesygdomme.

Ved tegn på begyndende demens foretages der en grundig undersøgelse, som bl.a. kan omfatte klinisk vurdering, psykologiske test, laboratorieundersøgelser og hjernescanning (CT-, MR- og SPECT-scanning) samt undersøgelse af hjernens blodkar. Ved SPECT-scanning af hjernen ses ved Alzheimers sygdom en stærkt nedsat blodgennemstrømning i hjernens isse- og nakkelap. Ved vaskulær demens ses forandringer svarende til blodproppernes og blødningernes placering, ofte i en tindingelap. Forandringerne ses ofte tydeligst ved CT- og MR-scanning.

Hvis en eventuel tilgrundliggende sygdom (fx stofskiftesygdom) behandles i tide, kan det føre til fuld helbredelse af demensen. De fleste andre former for demens er dog uoprettelige og ofte fremadskridende. Psykofarmaka kan mildne depression, angst, vrangforestillinger og uro, men har ikke væsentlig virkning på svækket hukommelse og personlighedsforandringer. Hos yngre med let til moderat demens er der gjort lovende erfaringer med intensiv neuropsykologisk genoptræning. Fysiurgisk behandling af lammelser og andre følger efter hjerneblodprop er ligesom god omsorg og pleje en vigtig del af behandlingen. Ved Alzheimers sygdom, demens ved Parkinsons sygdom og Lewy body-demens tilbydes behandling med lægemidler af typen acetylcholinesterasehæmmere, der virker ved at bremse den naturlige nedbrydning af signalstoffet acetylcholin i hjernens synapser. Behandlingen er ikke helbredende og har ingen indflydelse på den underliggende sygdomsproces, men har hos ca. 2/3 af patienterne en gavnlig, omend midlertidig effekt på kognitive og praktiske funktioner i hverdagen.

Personer med lette til moderate demenssymptomer vil længe kunne opholde sig i eget hjem, især hvis ægtefællen er rask, eller hvis der kan etableres god social støtte (fx hjemmehjælp og madudbringning). Patienter med udtalte demenssymptomer kan få ophold i en plejebolig, hvor de ofte er rolige og veltilpassede. Hvis demensen ledsages af udtalte personlighedsforandringer og adfærdsforstyrrelser, kan ophold på et psykiatrisk plejehjem være påkrævet.

I henhold til Serviceloven (2005), kapitel 24 (Magtanvendelse), § 123-137, kan optagelse i plejebolig, forskellige former for fysisk magt, tilbageholdelse, fastspænding med stofseler til kørestol etc. bringes til udførelse mod den dementes vilje. Sådanne tvangsprocedurer udført i en plejebolig kan ikke indklages for psykiatrisk patientklagenævn, men skal godkendes af kommunens sociale nævn.

Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
16/02/2013
NEng
12/08/2010
Redaktionen
23/06/2010
Oprindelig forfatter
RRos
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki