elektrochokbehandling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

elektrochokbehandling, ECT, electroconvulsive therapy (eng. egl. 'elektrokrampagtig terapi'), fremkaldelse af epileptiske kramper med elektriske strømstød i tindingerne. ECT bruges især ved behandling af alvorlige depressioner eller livstruende sindssygdomme og gives som regel tre gange om ugen i 2-4 uger.

Behandlingen sker under fuld, men overfladisk bedøvelse. Op til 90% af alvorlige depressioner helbredes eller bedres afgørende af ECT, også depressioner mod hvilke behandling med lægemidler ikke har vist sig virksom. Ældre tåler ofte bedre ECT end antidepressiv behandling med lægemidler.

Den væsentligste bivirkning er let hukommelsessvækkelse, som svinder i løbet af nogle uger. Der er ikke videnskabeligt holdepunkt for, at ECT kan medføre vedvarende skader af hjernen. Virkningsmekanismen er ikke kendt, men effekten skyldes formentlig påvirkning af hjernens signalstoffer (neurotransmittere).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Uffe Rasmussen
27/02/2011
Redaktionen
07/10/2010
Oprindelig forfatter
RRos
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki