dødshjælp

dødshjælp, handling, der fremkalder dødens indtræden hos et andet menneske, oftest mhp. at fritage en uhelbredeligt syg for sine lidelser.

Aktiv dødshjælp (eutanasi), fx ved indgivelse af en overdosis af et stærkt virkende lægemiddel til en kronisk syg patient, har siden 1970'erne været praktiseret i Holland som det eneste land i Europa.

Debatten om og udøvelsen af aktiv dødshjælp tiltog i omfang efter en skelsættende dom ved en underret i Leeuwarden i Holland i 1973, da en læge fik en betinget dom efter at have givet sin mor en dødelig morfindosis.

I en lang periode var udøvelse af aktiv dødshjælp fortsat ikke lovlig, men udøvere blev ikke retsforfulgt, når visse betingelser var opfyldt. Først i 2001 vedtog det hollandske overhus endelig en lov, der tillader aktiv dødshjælp; loven trådte i kraft 1.4.2002. En lignende lov blev vedtaget i Belgien i maj 2002, dog er det i Belgien forbudt at yde aktiv dødshjælp til mindreårige.

I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf (se medlidenhedsdrab).

Det er derimod straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden.

I disse situationer anvendes ofte betegnelsen passiv dødshjælp, som ikke er heldig, fordi den flytter opmærksomheden fra smertelindring og ophør af udsigtsløs behandling til dødshjælp. Se også død og livstestamente.