epidemiologi (husdyr)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Forekomsten af smitsomme husdyrsygdomme indberettes hvert kvartal af de enkelte landes veterinærmyndigheder til bl.a. FAO i Rom og Det Internationale Epizootikontor i Paris. Registreringen muliggør en nøje overvågning, således at en evt. epidemisk (hos husdyr ofte kaldet epizootisk) udvikling kan opdages og følges. Dette er af særdeles stor betydning for landenes muligheder for at holde sig fri for tabsvoldende sygdomme, bl.a. ved forholdsregler som handelsrestriktioner og isolations- og karantæneforanstaltninger. Danmark er fri for de fleste epidemiske husdyrsygdomme, men netop derfor kan indslæbte sygdomme få betydelige konsekvenser for eksporten.

Som hos mennesket kan en sygdoms udbredelsesmåde ofte klarlægges ved analyser af de epidemiologiske data. Det er fx blevet påvist, at mund- og klovsyge spredes med vinden, også over store afstande helt op til 1000 km. Epidemiologisk analyse har vist, at kogalskab (se bovin spongiform encephalopati) skyldes optagelse af et prion fra får (se scrapie); sygdommen opstod i Storbritannien omkring 1982, hvor man anvendte inficerede fårehjerner ved fremstilling af kød- og benmel.

Inden for de enkelte husdyrbesætninger anvendes epidemiologiske metoder til at belyse sammenhænge mellem sygdommes udbredelse og forhold i forbindelse med driftsformer, staldindretning, dyrenes alder, race m.m.

Læs mere om epidemiologi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/01/2012
Ekspert
JPJ
Oprindelig forfatter
KNie
30/01/2009

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki