epidemiologi (husdyr)

Forekomsten af smitsomme husdyrsygdomme indberettes hvert kvartal af de enkelte landes veterinærmyndigheder til bl.a. FAO i Rom og Det Internationale Epizootikontor i Paris. Registreringen muliggør en nøje overvågning, således at en evt. epidemisk (hos husdyr ofte kaldet epizootisk) udvikling kan opdages og følges. Dette er af særdeles stor betydning for landenes muligheder for at holde sig fri for tabsvoldende sygdomme, bl.a. ved forholdsregler som handelsrestriktioner og isolations- og karantæneforanstaltninger. Danmark er fri for de fleste epidemiske husdyrsygdomme, men netop derfor kan indslæbte sygdomme få betydelige konsekvenser for eksporten.

Som hos mennesket kan en sygdoms udbredelsesmåde ofte klarlægges ved analyser af de epidemiologiske data. Det er fx blevet påvist, at mund- og klovsyge spredes med vinden, også over store afstande helt op til 1000 km. Epidemiologisk analyse har vist, at kogalskab (se bovin spongiform encephalopati) skyldes optagelse af et prion fra får (se scrapie); sygdommen opstod i Storbritannien omkring 1982, hvor man anvendte inficerede fårehjerner ved fremstilling af kød- og benmel.

Inden for de enkelte husdyrbesætninger anvendes epidemiologiske metoder til at belyse sammenhænge mellem sygdommes udbredelse og forhold i forbindelse med driftsformer, staldindretning, dyrenes alder, race m.m.

Læs mere om epidemiologi.